Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og pludselig sad de over for hinanden i Græsset
og overvejede, om de skulde stikke i at skraale. —
Saa rakte Rud Tunge, Pelle gjorde Skridtet videre
og gav sig til at le, de var igen de bedste Venner
af Verden. De rejste Mindestenen der var væltet i
Kampens Hede, og sad siden med hinanden i Haan-
den og hvilede ud efter Stormen — noget mere
stille end sædvanlig.
Det var ikke fordi der sad mere ondt i Pelle;
men Spørgsmaalet havde faaet selvstændig Betyd-
ning for ham, der maatte Mening ind i det. Det
sprang grundende frem i hans Øjne, og han udbrød
tænksomt:
„Ja men du har jo selv fortalt, at hun var lam i
Benene.“
„Ja hvad saa?“
„Saa kunde hun da ikke kravle op i Himlen.“
„Aa dit Kadaver — det er jo hendes Aand!“
„Saa kan Musens Aand ogsaa godt være deroppe.“
„Pyh! Nej for Mus har ingen Aand.“
„Saa? — Ellers kunde de vel ikke aande!“
Dér stod Rud! og der var det kedelige ved det at
han gik paa Søndagsskole. Næverne havde været
gode nu igen; men hans Instinkt sagde ham, at Pelle
før eller senere vilde faa Overtaget i at slaas. Og
Bedstemoderen var i al Fald reddet.
,Ja“ — sagde han eftergivende — „og aande det
kunde den. Men saa har dens Aand faret op og væl-
tet Stenen om du — det har den!“
En fjærn Lyd naaede ned til dem, langt oppe mod
Hytten tegnede en tyk Kvindeskikkelse sig; hun stod
og vinkede truende.
„Soen kalder paa dig,“ sagde Pelle; de to Drenge
kaldte hende aldrig andet indbyrdes.
Saa maatte Rud af Sted. Han fik Lov at] tage
det meste af Madkurvens Indhold og aad løbende;
de havde haft for travlt til at spise.
Pelle satte sig op i Klithegnet og holdt Maaltid.
Som sædvanlig naar Rud havde været ude hos ham
begreb han ikke, hvor Dagen var blevet af. Der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
