Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra alle Sider dirrede den bløde Sang over det
faldende Land; som en lykkelig Graad løb den ud
i Luftens begyndende Tindren, og Pelles Kvæg blev
saa langstrakt i sine Bevægelser. Men endnu turde
han ikke drive hjem; der vankede Knubs af Forval-
teren eller Eleven om han kom for tidlig.
Han stod øverst ved Engen og gennede for Ho-
vedet af sine stundende Kreaturer. Og da de sidste
Toner af Hjemdriftsangen var døet helt hen, stemte
han selv i og traadte til Side. Kreaturerne løb med
en egen kort Trippen og fremstrakte Hoveder; Græs-
sets Skygger laa i lange fine Striber hen over Jor-
den; Dyrenes Skygger var uendelige. Nu og da brø-
lede Kalvene langeligt og slog over i Galop. De
længtes — og Pelle længtes.
Bag en Glime skød Solen lange Straaler ind gen-
nem Rummet, som havde den taget alle sine Ævner
hjem for Natten og nu strakte dem i én Higen, fra
Vest til Øst. Alting pegede i lange tynde Striber,
Kreaturernes Higen laa synlig efter dem i Luften.
I Barnets Sind var der slet intet ude mere; alt
var taget hjem og rakte sig fremover i en næsten
syg Længsel efter Faderen. Og naar han endelig
svingede om Hjørnet med Hjorden og gamle Lasse
stod der, lykkeligt smilende med sine hudløse Øjne,
og aabnede Leddet til Folden, saa brast det for Dren-
gen og han kastede sig grædende ind til Faderen.
„Hvad er der Pøjke, hvad er der?“ spurgte den
Gamle saa med Bekymring i Stemmen, og strøg en
rystende Haand over Barnets Kind. „Har nogen
gjort dig ondt? Naa ikke — da var det vel! Bedst
er det nok at de hytter sig — for glade Børn staar
i Guds egen Varetægt. Og Lasse skulde vel heller
ikke blive god at nappes med han, om det kom der-
til- — Ja saa du har længtes? Da er der skønt at
være i dit lille Hjærte, og Lasse kan kun være glad
han. — Men gaa du nu ind og æd — og græd ikke.“
Han snød Drengens Næse med sine haarde kro-
gede Fingre og skubbede ham læmpeligt af Sted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
