- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
71

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

et Ophold i Fuglesangen, og ikke et eneste Kreatur
laa ned længer, saa Klokken maatte mindst være
fem.
Oppe ved Gaarden var de i Færd med at age ind.
I fuld Trav gik det, ud og hjem, ud og hjem; Kar-
lene stod op i Vognbunden og pryglede løs paa
Hestene med Enden af Tømmen. Og de svingende
Læs for af Sted langs Markvejene; de lignede strit-
tende Smaakryb, der er bleven overrasket og piler
i Skjul.
Der kørte en Enspænder ud fra Gaarden og tog
Landevejen fat mod Staden, i stærkeste Trav. Det
var Stengaardsbonden; han skulde nok til Staden
og ture, saadan som han kørte! Saa var det galt
derhjemme, og der blev Graad paa Gaarden til
Natten.
Ja, ja, nu kørte Far Lasse ud med Vandvognen,
saa var Klokken halv seks. Det kendtes ogsaa paa,
at Fuglene begyndte deres hyggelige Aftenkvidder,
der gik lav og tindrende lige som Solens Straaler.
Langt inde over Stenværket hvor Kranerne tegnede
sig mod Himlen, steg nu og da en Røgsky til Vejrs
og brast i et Springvand af Klippestykker. Langt
om længe kom Knaldet drattende, i Stumper og
Stykker; det lød som en løb og daskede sig paa
Laarene med Bælgvanter.
De sidste Timer var altid lange — Solen blev saa
langsom i det. Og Tiden havde heller intet Indhold,
Pelle selv var træt, og Aftenstilheden lagde sig dæm-
pende i Vejen for stærke Ytringer. Men nu kørte
de ud til Malkning deroppe, og Kvæget begyndte at
græsse sig op efter den Kant af Engen der vendte
mod Gaarden; saa stundede det.
Og endelig begyndte Vogterdrengene at jodle ovre
ved Nabogaardene, først én, saa faldt der flere ind —:
„Aa driv hjem, aa—haa, aa—aa—haa!
Aa—haa, aa—haa!
Aa—haa, aa—haa!
Aa driv hjem, aa—aa—haa!
aa—haa!“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free