Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ellers gik han om som en Misdæder med hængende
Hoved, og ventede blot paa at Pigen skulde komme
hjem fra Slaveriet, saa han kunde gifte sig med
hende.
Pelle var med i det hele. Pigerne talte gysende
om det, naar de hang paa Karlenes Skød i de lange
Sommeraftener, og en kærlighedssyg Karl indefra
havde lavet en Vise om det, som Gustav sang til
sin Harmonika. Saa græd alle Gaardens Piger, selv
Raske Sara fik Vand i Øjnene og begyndte at tale
til Mons om Forlovelsesringe.
En Dag Pelle laa paa Maven og trallede og fæg-
tede med de nøgne Fødder i den blanke Luft, saa
han en ung Mand staa nede ved Dyssen og lægge
Stene paa den som han tog af sine Lommer; derpaa
knælede han. Pelle gik hen til ham.
„Hvad bestiller du?“ spurgte han dristigt — han
følte sig paa sit eget. „Læser du Aftenbøn?“
Manden svarede ikke men blev ved at ligge bøjet.
Endelig rejste han sig og spyttede Skraasovs ud.
„Jeg beder til ham som skal dømme os alle,“
sagde han og saa vist paa Pelle.
Pelle kendte det Blik igen, der var det samme
Udtryk som hos Manden forleden — ham som var
udsendt af Gud. Der var blot ingen Bebrejden i det.
„Har du kanske ingen Seng at sove i?“ spurgte
Pelle — „jeg læser altid min Aftenbøn under Dynen.
Han hører det alligevel han! Gud Herren ved
alting.“
Den unge Mand nikkede og gav sig til at flytte
med Dyssens Sten.
„Den maa du ingen Fortræd gøre,“ sagde Pelle
bestemt, „for der ligger et lidet Barn begravet.“
Knøsen vendte et underligt Ansigt imod ham.
„Det er ikke sandt!“ sagde han med tyk Stemme,
„for Barnet ligger oppe paa Kirkegaarden, i rigtig
viet Jord.“
„Ja-saa?“ sagde Pelle med Faderens langtrukne
Tonefald — „davar det vel nok Forældrene som druk-
nede det ved jeg — og begravede det her.“ Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
