Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den fede Eng. For et Par Aar siden havde en Pige
en Nat født et Barn herude i Klitterne, og da hun
ikke vidste sine levende Raad for Far til Barnet
druknede hun det i et af de Huller, Aaen skærer
hvor den drejer. Gode Mennesker rejste den lille
Dysse, for at Stedet ikke skulde gaa i Glemme; og
over Dyssen gav Barnets Sjæl sig til at brænde
i de dybe Nætter, paa den Aarstid Pigen havde
født. Pelle troede, Barnet selv var begravet under
Stenene, og pyntede nu og da Bunken med en
Fyrregren; men paa det Sted af Aaen legede han
aldrig. Pigen kom jo over Havet, i Slaveriet paa
mange Aar; og Folk undredes paa Faderen. Hun
havde ingen lagt ud, men Gud og hvermand vidste
hvem det var alligevel. Det var en ung fremmelig
Fisker nede fra Lejet, og Pigen var af fattigste Slags;
saa der kunde aldrig blevet Tale om et Par af de
to. Pigen havde vel saa foretrukket dette her, frem-
for at løbe ham paa Dørene om Hjælp til Barnet
— og sidde i Lejet som Væverpige med en uægte
Unge til Spot og Spe! Og det maatte man sige, at
han holdt Ørerne godt stive, hvor mangen en maa-
ske vilde have skammet sig og taget ud paa Lang-
fart.
Nu i Sommer, to Aar efter at Pigen kom hen,
gik Fiskeren en Nat langs Stranden hjem mod Lejet
med nogle Garn paa Nakken. Han var en haard
Hund og betænkte sig ikke paa at tage den korteste
Vej op over Engen; men da han kom godt inden
for Klitten, var der en Lygtemand i hans Spor og han
blev angst og gav sig til at løbe. Den halede stærkt
ind paa ham, og da han sprang over Aaen for at
lægge Vand mellem sig og Aanden, greb den fat i
Garnet. Saa skreg han Guds Navn og løb sanseløs
fra det hele. Næste Morgen ved Solopgang hentede
han og Faderen Garnet, det havde faaet fat om
Dyssen og laa tværs over Aaen.
Saa søgte Knøsen til de Hellige, og Faderen for-
lod sin Svir og fulgte ham. Tidlig og silde kunde
man træffe den unge Fisker ved deres Møder, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
