Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Det er nu begravet der,“ sagde han. „Jeg har
selv set Sjælen brænde oven paa Stenene om Natten
Det er fordi den ikke kan komme i Himlen,*
Der trængte en uhyggelig Lyd ud af Fiskerens
aabne Mund, et dumpt Brøl der fik Pelles lille
Hjærte til at hoppe i Livet paa ham. Han gjorde
selv nogle Spring i Angst, og da han besindede sig
og stansede, saa han Fiskeren løbe stærkt forover-
bøjet ned over Engen og forsvinde i Klitterne.
Pelle stirrede forundret efter ham og gik lang-
somt hen til Madkurven — hans Resultat var fore-
løbig Skuffelse. Han havde sunget for en vildfrem-
med, det var unægtelig en Bedrift — saa svært det
kunde være blot at svare ja eller nej til én man
aldrig havde set før. Men han var brændt inde med
de fleste af Versene, og det enestaaende laa dog
navnlig i at han kunde hele Visen uden ad. Nu
sang han den for sig selv fra først til sidst, idet
han holdt Tal paa Versene med Fingrene. Og han
tog den drabeligste Oprejsning ved at skraale op
saa det kunde høres vidt og bredt.
Om Aftenen drøftede han som sædvanlig Dagens
Oplevelse med Faderen; og da forstod han et og
andet som for en Stund fyldte hans Sind med
Uhygge; Far Lasses var endnu den eneste menne-
skelige Røst Drengen helt forstod. Den Gamles blotte
Suk og Hovedrysten havde en overbevisende Magt
som ingen anden Tale.
„Ak ja,“ blev han ved at gentage — „ondt og ondt
allevegne, Sorg og Nød hvor man saa vender sig
hen! Han gav nok gærne sit Liv hen for at slide
Slavelænken i hendes Sted — nu det er for sent!
— Saa han løb sin Vej dengang du sagde dét til
ham? Ja ja, Guds Ord i en Barnemund er heller
ikke godt at staa for, naar Samvittigheden har taget
Skade. Og et daarligt Levebrød er det at handle
med andres Lykke, — Men tag du nu og to dine
Fødder Pøjke.*––––––
Livet gav nok at tage i, og bakses med — og ad-
skilligt at grue for. Men værre end alt det der vilde
Pelle Erobreren ®
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
