- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
82

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Pelle selv ondt, var næsten de Glimt der nu og da
steg op til ham fra Menneskedybet; over for dem
var hans Barnehjærne magtesløs. Hvorfor græd
Fruen saa meget og drak i Smug? hvad foregik
der dérinde bag Ruderne i det høje Stuehus? Han
begreb det ikke, og hvergang han brød sit lille
Hoved med det, gloede blot Uhyggen ud paa ham
af alle Ruder, og stundom lukkede den sig over
ham med det ufatteliges hele Rædsel.
Men Solen gik højt paa Himlen, Nætterne var
lyse, Mørket laa sammenkrøbet under Jorden og
havde ingen Magt. Og han besad Barnets lykkelige
Ævne til at glemme paa en Studs — og sporløst.
VI
Pelle havde en hurtig Puls og megen Fremfærd;
der var altid noget hans rastløse Higen maatte for-
søge at vinde ind paa — om ikke andet saa selve
Tiden. Nu var Rugen under Tag, nu forsvandt den
sidste Stak af Marken, Skyggerne blev længere for
hver Dag. Men en Aften overraskede Mørket ham
inden hans Sengetid, og han blev betænkelig. Han
skyndede ikke længer paa Tiden men søgte at holde
igen, ved mange smaa Solemærker.
En Dag gik Folkenes Middagshvile ind. De spændte
for igen saa snart de havde sat Middagen til Livs, og
Hakkelseskæringen blev forlagt til om Aftenen. Heste-
gangen laa paa den udvendige Side af Staldbygningen,
og ingen af Karlene havde Lyst til at traske rundt
derude i Mørket og køre for Maskinen— saa maatte
Pelle til det. Lasse protesterede og truede med at
gaa til Storbonden, men det hjalp ikke; hver Aften
maatte Pelle derud et Par Timer. Det var hans
bedste Timer man tog fra ham: de Timer hvor han
og Far Lasse smaanussede i Stalden og sorgløst
snakkede sig gennem alle Dagens Genvordigheder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free