Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han vogtede nu ud over Gaardens Jorder, overalt
hvor der havde været tøjret; Malkekørne stod inde.
Eller ogsaa var han inde paa Mosen hvor alle Gaar-
dene havde hver sit Stykke Græsmark. Herinde
stiftede han Bekendtskab med Vogterdrengene fra
de andre Gaarde og saa ind i en helt anden Verden,
hvor der ikke styredes med Forvalter og Landvæ-
senselev og Prygl, men hvor alle spiste ved samme
Bord og Madmoderen selv sad og spandt Garn til
Strømper til Vogterdrengen. Men derind kunde han
aldrig komme, for de tog ikke Svenskere paa de
smaa Gaarde — de indfødte vilde heller ikke tjene
sammen med dem. Det gjorde ham ondt.
Saa snart Efteraarspløjningen var i Gang oppe paa
Agrene, nedlagde Drengene efter gammel Skik Skel-
lene og lod alle Kreaturer gaa sammen — det kald-
tes at vogte over Luvt. De første Dage gav det mere
at bestille, Dyrene kæmpede inden de blev for-
trolige med hinanden. Og helt blandede blev de al-
drig; de græssede stadig i Pletter, hver Gaards Be-
sætning for sig. Madkurvene blev ogsaa slaaet sam-
men, og en Dreng efter Tur taget ud til at passe
hele Flokken. De andre Drenge legede Røvere oppe
i Klipperne, eller turede rundt til Lundene og Stran-
den. Naar det var rigtigt koldt, tændte de Baal op,
byggede Ildsteder af flade Sten og stegte Æbler og
Æg som de stjal paa Gaardene.
Det var et herligt Liv, og Pelle var lykkelig.
Ganske vist var han den mindste i Flokken, og der
hæftede det ved ham at han var svensk; bedst som
de legede kunde de andre give sig til at vrænge
efter hans Maal, og naar han blev vred, spurgte de
hvorfor han ikke trak Kniv. Men saa var han fra
den største Gaard — og den eneste der havde Stude
i sin Besætning; han stod ikke tilbage for dem i
Legemsfærdigheder, og ingen af dem kunde snitte
som han. Og naar han blev stor, var det hans Agt
at prygle dem allesammen.
Foreløbig maatte han læmpe sig frem, smigre sig
ind hos de store, hvor han opdagede der var en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
