Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spøg paa det Punkt. En Dag sagde en af de største
Drenge til Pelle: „Din Far, han har jo gjort sin
egen Mor med Barn.“ Pelle forstod ikke Ordspillet
i denne Raahed, men han hørte de andres Latter
og blev blind af Raseri. Han gik løs paa den store
Kammerat og sparkede ham saadan i Underlivet, at
han maatte ligge hjemme i flere Dage.
De følgende Dage gik Pelle og var hed om Ørerne.
Han turde ikke fortælle Faderen, hvad der var sket,
da han saa vilde være nødt til at gentage Drengens
grimme Beskyldning ogsaa; saa gik han der og gru-
ede for de skæbnesvangre Følger. De andre Drenge
havde trukket sig tilbage fra ham for ikke at faa
Skyld med, hvis der kom noget op; Drengen var
Gaardmandssøn — den eneste i Flokken — og de
skimtede Øvrighed bag Historien, kanske Ris paa
Raadhuset. Pelle gik saa for sig selv med sine Krea-
turer og havde god Tid til at sysle med Begiven-
heden; den voksede sig større og større i sine Føl-
ger under hans livlige Indbildningskraft og var til-
sidst ved at sprænge ham af Rædsel. Hver Vogn
han saa køre hen ad Landevejen fik det til at krybe
i ham; og drejede den op mod Stengaarden, saa
kunde han tydelig skelne Politiet, der kom tre Mand
stærk og med forsvarlige Haandjærn — lige som da
Erik Erikson blev afhentet fordi han havde mis-
handlet sin Kone. Han turde knap drive hjem om
Aftenen.
Saa en Formiddag kom Drengen drivende derovre
med sine Kreaturer, der var en voksen Mand med,
Pelle dømte af Klæder og det hele at han var G ård-
mand — det maatte være Drengens Fader. En Stund
stod de derovre og snakkede med Vogterdrengene,
saa kom de over ad med hele Flokken i Hælene,
Faderen holdt sin Søn ved Haanden.
Pelle sprang i Sved; han følte sig stærkt tilskyn-
det til at løbe sin Vej men tvang sig til at blive staa-
ende. Far og Søn bevægede paa én Gang Haan-
den, og Pelle skød begge Albuer i Vejret for at
afbøde to Lussinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
