- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
88

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Men de strakte blot Hænderne frem. „Om For-
ladelse,“ sagde Drengen og tog Pelles ene Haand;
„Om Forladelse!“ gentog Faderen og lukkede hans
anden Haand i sin. Og Pelle stod forvirret og flyt-
tede Øjnene fra den ene til den anden. Straks tro-
ede han, at Manden her var den samme som ham
der var udsendt af Gud; men det var alligevel kun
Øjnene — de underlige Øjne. Saa brast han plud-
selig i Graad og glemte alt for at græde sig ud af
den forfærdelige Spænding; og de to sagde nogle
gode Ord og gik stille deres Vej for at lade ham
være ene.
Siden blev han og Peter Kure gode Venner; og
da Pelle lærte ham nøjere at kende opdagede han,
at Drengen til Tider kunde have noget af det samme i
Øjet som Faderen, den unge Fisker og Manden, der
var udsendt af Gud. Begivenhedens mærkelige For-
løb sysselsatte ham længe. En Dag kom hans Erfa-
ringer til at ligge saadan Side, om Side, at han
opdagede Sammenhæng mellem dette gaadefulde
Øjenudtryk og de mærkelige Handlinger; de, der
havde set paa ham med de Øjne, havde alle tre
handlet uventet. Og en anden Dag gik det op for
ham, at disse Folk var de Hellige; Drengene var
uenige med Peter Kure den Dag og brugte det som
Skældsord mod hans Forældre.
En Ting var der som stod — og stod ovenud af
alting — selve Sejren. Han havde bundet an med
en Dreng, der var større og stærkere end han selv,
og klaret sig — fordi han for første Gang i sit Liv
slog hensynsløst til. Vilde man slaas, maatte man
sparke dér hvor det gjorde mest ondt. Gjorde man
blot det og forresten havde Retten paa sin Side, saa
kunde man godt binde an selv med en Gaardmands-
søn. Det var to betryggende Opdagelser, som indtil
videre intet kunde rokke ved.
Saa havde han værget Faderen; det var noget
ganske nyt og betydningsfuldt i hans Liv. Han kræ-
vede mere Plads nu.
Ved Mikkelsdagstid kom Kreaturerne ind, og de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free