Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Ho, ho, saa han sparker!“ udbrød Gustav og
løftede ham op i Luften. „Vil I se Gubben Satan
fra Smaaland, han har lige holdt Flyttegilde og flyt-
tet Bagen op i Ansigtet“ — han viste Pelles tykke
Kinder frem. Pelle søgte at dække sit Ansigt med
Armene og sparkede for at komme ned; han gjorde
ogsaa et Forsøg paa at bide. „Aj saa han bider,
Djævleungen!“ Gustav maatte tage haardt paa ham
for at kunne tumle ham. Han holdt ham i Kraven
og satte Knoen ind i Kværken paa ham saa han
gispede, mens han talte med haanende Mildhed.
„Rask Unge det, han er ikke tør bag Ørerne endnu
og vil allerede slaas!“ Gustav blev ved krævte ham,
det saa ud som pralede han af sine overlegne Kræfter.
,Ja nu har vi jo saa set at du er den stærkeste,“
sagde Forkarlen endelig „— lad du ham nu gaa!“
Og da Gustav ikke straks hørte, fik han en knyttet
Næve mellem Skulderbladene. Saa slap Drengen løs
og kom over i Stalden til Lasse, der havde set det
hele men ikke turde nærme sig. Han kunde intet
udrette, og hans Nærværelse vilde blot skade.
„Ja og saa den Turen du,“ forklarede han und-
skyldende, mens han trøstede Drengen. „Jeg skulde
vel kunne prygle en saadan Hvalp som Gustav,
men saa var vi ikke kommet af Sted i Aften, for
saa havde han ikke syslet for os. Og ingen af de
andre heller — for de hænger sammen som Vikke-
halm. — Men du kan jo selv! Tror jeg ikke du
sparkede selve Satan lige paa Klumpfoden! Ja ja,
godt var det, men én faar nu være forsigtig og ikke
skyde med skarpt for Plasér heller! Det betaler
sig ikke.“
Drengen var ikke saa nem at trøste længer. Langt
inde i ham sad det og gjorde ondt, fordi han havde
handlet i saa god Tro; de havde ramt ham i hans
aabne glade Tillid. Det skete sved haardt til hans
Ærgærrighed ogsaa; han var gaaet i en Fælde, havde
løbet Nar for dem. Denne Oplevelse brændte sig
dybt ind i ham og fik stor Indflydelse paa hans
videre Udvikling. Det var hændt før at Menneskers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
