- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
113

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hurtigt Døren. Anna traadte grædende ind. De faldt
forundret over hende med Spørgsmaal fra alle Sider
hun svarede ikke men græd blot.
„Og du har faaet Frihed til at besøge os i Julen?
— og kommer grædende hjem, du er mig en net
en,“ sagde Kalle leende. „Sikken én — du faar tvcse
en Sut til hende Mor.“
Jeg er jo jaget af Plads/4 fik Pigen endelig hulket
frem.
„Da er du vel ikke det!“ udbrød Kalle med for-
andret Tonefald. „Men hvorfor da? — har du stjaalet?
eller været storsnudet?“
„Nej men Bonden skyldte mig for, at jeg var
gode Venner med Sønnen paa Gaarden.“
Som et Lyn gik Moderens Øjne fra Pigens An-
sigt til hendes Skikkelse — saa brast hun ogsaa i
Graad.
Kalle kunde intet se, men han fangede sin Kones
Adfærd og forstod. J a saa,“ sagde han stille — „ja
saa?“ Den lille Mand lignede et stort Barn, hans
Udtryk svingede, det kom og gik skælvende i hans
godlidende Ansigt. Saa sejrede Smilet igen. „Naa
men saa er det jo udmærket!“ udbrød han og lo op.
„Skal gode Børn kanske ikke tage Møjen fra For-
ældrene, alt som de vokser til og ævner det? Faa
du nu Tøjet af Anna og sæt dig hen, du er vel sul-
ten du. — Det kunde heller aldrig falde bedre, nu
vi skal have Bud efter Madammen alligevel!“
Lasse og Pelle trak Halsklæderne op for Munden
efter at have budt Farvel Stuen rundt. Kalle kred-
sede omkring dem og snakkede ivrigt, han havde
ingen Ro: „Kom snart igen I to, og tak for Besøget
og Skænken Bror Lasse! — Ja saa“ sagde han plud-
selig ude i Yderdøren og lo helt ovenud „— og det
bliver tilmed stort; Svoger til Bonden paa en Maade!
Fy fan Kalle Karlsson, du og jeg skal nok til at
sætte Næsen højt nu.“ Han fulgte dem lidt hen ad
Stien, stadig snakkende; Lasse var helt trist ved det.
Pelle vidste vel, at det med Anna betragtedes som
en stor Skam, og begreb ikke at Farbror Kalle kunde
Pelle Erobreren ®

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free