Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pelle traskede bagefter og holdt i Rebet; det krøb
koldt igennem ham — af Frygt og hemmelig Til-
fredshed. Saa havde han da set én, som han vidste
var evig fordømt! — saadan som Per Olsen saa de
altsaa ud, der blev Djævle i det andet Liv. Men
ond var han ikke! han var den skikkeligste af Gaar-
dens Karle mod Pelle, han havde købt den Flaske
til dem — ja og han havde lagt Pengene ud af sin
egen Lomme indtil Majdag!
VIII
Ilél, ilél, hvor hun skar! Stengaardsbonden lod
den graa Hingst stryge til og sad og saa optaget ud
over Markerne, som anede han ikke at der var no-
gen i Hælene paa ham — men Fruen generede sig
saa sandt ikke. Hun piskede paa den Røde af alle
Kræfter, og lod Gud og hvermand se hvad hun
var ude for!
Og det var ved højlys Dag de saadan kørte og
tossede paa Vejene, i Stedet for at holde Ufreden
inden for fire Vægge som andre ordenlige Folk! Det
maatte man sande, at fine Folk var der ingen Skam i.
Saa skreg hun og stod op i Vognen og slog løs
paa Hesten — med Skaftet saa galt! Kunde hun nu
ikke lade ham køre ud til sin Dulle hvem det nu
var, og saa fyre i for ham naar han kom hjem.
Herregud at hun blev ved efter tyve Aars det samme
og det samme — Kvindfolk var sandelig udholdende.
Og at han gad! Ligge i evig Ufred hjemme for
en Hotelmadams eller et andet Kvindfolks Skyld,
der vel ikke kunde være stort anderledes at gaa i
Lag med end hans egen! Der skulde sku et lang-
modigt Sind til for at være Jon paa den Manér -
men det var vel det der kaldtes Kærlighed, ret be-
tragtet! _ „
Tærskemaskinen var gaaet i Staa, Folkene paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
