- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
117

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Stengaarden hang ud af Lugerne og morede sig
kongeligt. Det var da Væddeløb, et Syn for Guder
var det at se den røde Hoppe hale ind paa Hing-
sten som havde han glemt at yde Vederlag for sig!
Tju hej, her var der sku to Søndage i én Uge’
Lasse var kommet frem om Hjørnet og fulgte den
vilde Kørsel med Haanden over Øjnene _ Mage
til Kælling havde han ligegodt aldrig kendt, saa var
Bengta da et rent Guds Lam! Kaasegaardsbonden,
som stod i Porten da det skar forbi, tænkte i sit
stille Sind det samme; og ud over Markerne slap
de Redskabet, stirrede og korsede sig. De var san-
delig besat af Driften de to! det var den rene Djæ-
vel der red dem begge!
Tilsidst maatte han jo stanse for Skams Skyld og
vende om. Hun krøb over i Vognen til ham, og den
Røde gik pænt bagefter med sit tomme Køretøj.
Hun havde lagt Armen hen om hans Ryg og saa
glad og sejrsæl ud, præcis som Herredsbetjenten
naar han havde gjort en god Fangst; men han lig-
nede en Forbryder af værste Slags. Saadan kom de
agende ind paa Gaarden igen!–––––- —
En Dag kom Kalle for at laane ti Kroner og ind-
byde Lasse og Pelle til Barsel næste Søndag. Pen-
gene fik Lasse efter nogen Vanskelighed af Forval-
teren oppe paa Kontoret, men Indbydelsen maatte
de sige nejtak til, saa haardt det holdt; der var ikke
Tale om at faa fri igen. En anden Dag var Forkarlen
borte. Han var forsvundet om Natten og havde ført
sin store Kiste med sig, saa nogen maatte have været
ham behjælpelig. Men de andre Karle i Kamret svor
dyrt paa at de intet havde mærket, og Forvalteren
maatte opgive at komme ind i Sagen alt det fny-
sende han var.
Saadan skete der et og andet, som satte Blodet
lidt i Bevægelse for en Dag eller to, men ellers
var Vinteren trang at komme igennem. Mørket havde
Magten det meste af Døgnet, og rigtig lyst i Kro-
gene blev det aldrig. Kulden trykkede ogsaa, naar
man ikke netop befandt sig i den hyggelige Stald;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free