Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var en fortærende Beskæftigelse, man blev endnu
mere sløv af det end af selve den uendelige Vandren
rundt, og kunde ikke slippe det igen! — Tiden fik
intet Indhold, Dagen vilde aldrig faa Ende saa kort
den var.
Ellers vaagnede Pelle glad, men nu vaagnede han
hver Morgen og var led ved det hele — det var
den evige Traven rundt bag Bommen. Efterhaanden
blev han saadan, at han faldt i Halvsøvn naar han
havde gaaet der en Timestid. Tilstanden indfandt sig
af sig selv, og han længtes paa Forhaand efter den.
Det var en Slags Idioti, hvor han intet ønskede og
ikke interesserede sig for noget men blot stolprede
mekanisk bag efter Bommen. Maskinen brummede
ustanseligt og hjalp at holde Tilstanden ved Lige,
Støvet væltede uden Ophør ud af Lugen, Tiden gled
umærkeligt. Som oftest overraskede nu Middag eller
Aften ham; undertiden syntes han der lige var
spændt for, naar de kom for at hjælpe ham Heste-
ne ind. Han havde fundet ind i den Tilstand af
syngende Idioti, der er Tilværelsens eneste Barm-
hjærtighed mod Dødsfanger og Folk som tilbringer
deres Liv ved en Maskine. Men der kom noget
søvnigt over ham, naar han var fri ogsaa; han var
ikke saa livlig og begærlig paa at faa Besked om
alting; Far Lasse savnede de utallige Spørgsmaal og
Paahit.
Nu og da reves han for et Øjeblik ud af sin Til-
stand ved, at et sort svedigt Ansigt kom frem i Lugen
og bandte fordi han ikke kørte jævnt; saa vidste
han at Lange Ole havde afløst Per Olsen, som det
ellers tilkom at lægge i Maskinen. Det skete ogsaa,
at Piskesnærten fik fat om Akslen og vandt sig paa,
saa det hele maatte stanses og trækkes baglæns; og
den Dag faldt han ikke i Døs mere.
Hen i Marts kom Lærkerne og bragte lidt Liv;
endnu laa der Sne i Lavningerne, men deres Kvid-
ren mindede saa varmt om Sommer og græssende
Kvæg. Og en Dag vaagnede han i sin Rundgang ved,
at der sad en Stær oppe paa Husryggen og skreg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
