Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der var altid varmt, og Pelle turde færdes der i det
tykkeste Mørke. I Folkestuen sad de og dasede de
lange Aftner uden at have noget at tage sig til.
De brød sig ikke meget om Pigerne men sad og
spillede Kort om Brændevin — eller fortalte uhyg-
gelige Historier, der gjorde det til en halsbrækkende
Ting at slippe over Gaarden ned til Stalden naar
man skulde i Seng.
Per Olsen var for sin Ordenlighed avenseret til
Forkarl da den anden rømte. Lasse og Pelle var
glade ved det, for han stod paa deres Parti naar
nogen vilde spille med dem. Han var blevet et pænt
Menneske i alle Henseender, rørte næsten ikke
Brændevin og holdt sit Tøj i god Orden. Lidt for
stille var han selv for Gaardens gamle Daglejere og
Koner, men de vidste hvorfor og holdt af ham —
fordi han stod paa den Svages Ret, og for den
Skæbne der hang over ham. „Han gaar og lyes“
sagde de, og naar han saadan ligesom lyttede indad
mod det ubekendte, undgik de saa vidt muligt at
forstyrre ham.
„I skal se han frir sig, den Onde faar intet Krav
paa ham,“ mente baade Lasse og Husmandskonerne
naar de ved Søndagsmalkningen drøftede Per Olsens
Udsigter. „Der er dem, som selv Vorherre ikke kan
finde noget at udsætte paa.“
Pelle hørte efter og kiggede hver Dag paa Arret
paa Per Olsens Tommelfinger; naar Gud tog sin
Straffedom bort maatte det vel forsvinde!
Det meste af Vinteren kørte han for Tærskema-
skinen. Hele Dagen gik han og travede rundt paa
Hestegangen uden for Gaarden, i optraadt Sne og
Gødning til op over Træskoene. Det var det ulide-
ligste Tilværelsen endnu havde budt ham; han kunde
ikke engang snitte — det var for koldt om Fingrene
— og følte sig ene! Som Vogterdreng var han sin
egen Herre, tusend Ting kaldte paa ham; men her
maatte han gaa rundt og rundt efter en Bom, be-
standig rundt. Den eneste Smule Sysselsættelse var
at holde Rede paa Omgangene han kørte, men det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
