Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
inest, Drengen hvis Barnefantasi havde bygget ustvr-
ligt af alt det fortalte, eller den Gamle som selv
havde været her engang.
Men Pelle raadede selv for at give Tilværelsen
!?8t *“dh°!d’ °Z var saa °Pta§et alle Sider at han
lige fik Tid til at fastslaa Skuffelsen i Forbifarten.
Hans Verden var oversanselig som Fakirens: et lille
Frøkorn kunde i Løbet af Minutter skyde op og
blive til et mægtigt Træ der overskyggede alt andet.
Aarsag svarede aldrig til Virkning i den, og der galdt
en anden Tyngdelov — Begivenhederne bar ham
altid oppe.
Virkeligheden kunde trænge ham saa haardt den
vilde, altid kom han ud af Klemmen beriget paa et
eller andet Punkt. Og Faren kunde aldrig blive
overhængende stor, saalænge Far Lasse ragede be-
tryggende mægtig op bag alting.
Men — Lasse havde svigtet i det afgørende mere
end én Gang, og hvergang han truede med ham
blev han blot let ud. Den Gamles Almagt kunde ikke
vedblivende bestaa ved Siden af hans tiltagende Af-
fældighed, den smuldrede fra Dag til Dag. Pelle
maatte saa nødig han vilde slippe sit Forsyn og søge
den beskyttende Udvej i sig selv. Det var lovlig tid-
lig, men han tog Forholdene op paa sin Maade. Mis-
tro havde han allerede lagt sig til — og Sky! han
gjorde daglig kluntede Forsøg paa at komme bag
om Folks Ord og bag om Tingene. Der var noget
igen bagved alt! Ofte førte det ham ud i Forvirring,
men stundom var Udfaldet iøjenfaldende godt.
Der var Prygl man kunde løbe fra fordi Vreden
gik over imens, og andre Prygl hvor det galdt om
at græde det mest mulige. De fleste slog kun til
der kom Taarer, men Forvalteren kunde ikke for-
drage Flæben, saa der galdt det om at bide Tænderne
sammen og gøre sig haard. Folk raabte paa at man
skulde sige Sandheden; men de fleste Prygl undgik
man ved at lave en Nødløgn — nåar den var godt
fundet paa og man passede paa sit Ansigt. Sagde
man Sandhed, sad deres Haand løs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
