- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
127

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gammel. Selve Opdagelsen gav ham yderligere Ret
den lagde Affældighed over ham, tog Spændingen
af hans Sind og de sidste Spændingsrester af hans
Legeme. Haardest slog det ham, da han opdagede
at han intet vejede for Pigerne, slet ikke indgik i
deres Tanker om Mændene. I Lasses Verden vejede
intet Ord til som Ordet Mand, og det blev Pigerne
der til syvende og sidst afgjorde, om man var det
eller ikke. Lasse var det ikke — han var ikke farlig!
Han var kun nogle sølle Efterladenskaber af et Mand-
folk, en komisk Rest af noget forbigangent — de lo
højt af ham naar han vilde gøre sig til.
Latteren knuste ham, og han trak sig tilbage og
indrettede sig nedslaaet i sin Gammelmandsverden.
Det eneste der holdt ham levende var hans Be-
kymringer for Drengen, og han klamrede sig for-
tvivlet til sin Stilling som hans Forsyn. Det var kun
lidt han kunde gøre for ham, des flere store Ord
talte han; og naar noget gik Drengen imod udstødte
han endnu større Trusler mod Verden end før. Han
følte ogsaa at Drengen var i Færd med at frigøre
sig, og kæmpede en fortvivlet Kamp for at bevare
den sidste Skinrest af sin Magtstilling.
Men Pelle havde ikke Raad til at tage hans Ind-
bildning under Armene — vel heller ikke Forstand
til det. Han voksede godt og havde Brug for alt sit
selv. Nu Faderen ikke stod skærmende bagved, var
han som en lille Plante der er flyttet ud paa Friland
og kæmper haardt for at erkende Omgivelsernes
Natur og læmpe sig ind i den. For hver Rodtrævl
der fik Føling med Jordbunden sank et af de sarte
Blade til Jorden, og to kraftige skød frem. Følelse
efter Følelse af Barnets Værgeløshed faldt og gav
Plads for mere haardhændede — Jegets.
Drengen var i Færd med at bygge sig selv op —
efter usynlige Love. Han tog Stilling til Omgivelserne
paa alle Punkter, men han efterlignede dem ikke.
Folkene paa Gaarden var f. Eks. ikke gode ved
Dyrene. Karlene piskede ofte løs paa Hestene blot
for at faa Afløb for et ondt Lune, og Pigerne havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free