- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
134

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men saa en Dag i Efteraaret var Tøjet væk; Jo-
hanne Pihi — Soen kaldet til daglig Brug — havde
taget ham til sig. Hun følte vel Kulden hun ogsaa
trods alt sit Fedt, og som Ordet siger: to holder
lettere Varmen end én. Men enten hun nu gjorde
det for det ene eller det andet — Lange Ole kunde
takke sin Skaber for hende. Der hang altid Flæsk
i hendes Skorsten.
Lasse og Pelle imødesaa Skiftedagen med Spæn-
ding. Hvad vilde den bringe for Folk denne Gang
— deraf afhang jo saa meget. Foruden Hovdreng
(Forkarl) skulde de have ny Anden- og Tredjekarl
og nogle ny Piger — Paa Stengaarden skiftede hvad
skifte kunde. Karna det Skrog var jo bunden til at
blive, hun havde sat sine gamle Aar op efter Ung-
dom og vilde partu være dér hvor Gustav var!
Gustav blev fordi Bodil blev — saa umenneskeligt
han holdt af den Pige, skønt hun ikke var det værd.
Og Bodil selv vidste nok hvad hun gjorde! Det
kunde aldrig gaa helt naturligt til, naar man som
hun klædte sig i kostbare bokøbte Klæder.
Lasse og Pelle blev simpelt hen, fordi de ikke
havde noget andet Sted i Verden at ty hen. Hele
Aaret ud kastede de Planer til at gøre Forandring,
men naar Opsigefristen nærmede sig blev Lasse stille
og lod den drive over.
I den senere Tid havde han drømt ikke saa lidt
om at gifte sig igen. Der var noget gudsforladt over
denne enlige Tilværelse for en Mand i hans Alder;
man blev gammel og udslidt før Tiden, naar m
an
ikke havde Kone og Hus at raade over. Inde i Lyn-
gen i Nærheden af Bror Kalles laa der et Hus han
kunde faa uden Udbetaling. Han drøftede det ofte
med Pelle, og Drengen var med paa alt nyt.
Det skulde være en Kone, som kunde efterse al-
ting og gøre det lidt hyggeligt inden Dørs; og et
Arbejdsmenneske maatte hun fremfor alt være. Lidt
til bedste var heller ikke ilde, men det fik nu blive
som det kunde med det, bare Sindet var godt. Karna
havde passet i alle Maader, baade Lasse og Pelle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free