- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
135

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde bestandig noget til overs for hende fra den
Gang hun udfriede Pelle af Elevens Klør; men der
var jo ikke noget at stille op saa længe hun havde
den Kuller. De fik se Tiden an; kanske fik hun sin
Fornufts Brug — eller der viste sig noget andet.
„Saa bliver det nok Kaffe paa Sengen Søndag
Morgen!“ sagde Pelle henrykt.
,Ja og kanske anskaffer vi os en lille Hest og
indbyder Bror Kalles til en Køretur iblandt,“ føjede
Lasse højtideligt til.
Nu var det endelig Alvor. Om Aftenen havde
Lasse og Pelle været hos Landhøkeren og købt
Tavle og Griffel, nu stod Pelle i Stalddøren med
bankende Hjærte og Tavlen under Armen. Det var
en rimkold Oktobermorgen, men Drengen var ganske
hed i Hovedet efter Vasken; han havde sin pæne
Trøje paa og var vandkæmmet.
Lasse gik og trippede omkring ham, børstede her
og dér med sit Ærme og var endnu mere benovet
end Drengen. Pelle var kommet til Verden til trange
Kaar, var blevet holdt over Daaben og maatte tjene
for sit Brød fra liden af — altsammen lige som han
selv. For saavidt var der ikke Forskel at se, det
kunde godt være Lasse selv om igen, lige fra Slug-
ørerne og Koslikket i Panden til den Maade Dren-
gen slog Skank og sled sine Bukser forneden. Men
dette her var noget lysende nyt. Aldrig havde Lasse
selv eller nogen af hans gaaet i Skole, det var noget
nyt der kom inden for Slægtens Rækkevidde, en
Himmelens Miskundhed var det der timedes Drengen
og ham selv. Det føltes som en Forskydning opad,
det umulige kom inden for Rækkevidde, hvad kunde
der ikke alt hænde et Menneske som havde Bog-
lærdom. Man kunde blive Smaamester, Skriver, ja
kanske Skolelærer.
„Pas nu for alting paa Tavlen, at den ikke gaar
itu!“ sagde han manende. „Og se til at gaa af Vejen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free