Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligere Lejlighed, undertiden blev der hele Slag ud
af det.
Pelle holdt sig til Strandens Drenge — Henrik
Bødker og Nilen var imellem dem! — og de var
noget nyt! De brød sig ikke om Jorden og Kreaturer,
men Havet som han var bange for var for dem
som en Vugge. De tumlede sig paa Vandet som i
deres Moders Dagligstue, og havde ikke lidt af dets
Letbevægelighed i sig. De var hurtigere i Vendingen
end Pelle men ikke saa holdbare, saa var de friere
af Væsen, og gjorde mindre ud af den Plet de til-
hørte. De talte om England som den mest daglig-
dags Ting, og havde Genstande med i Skolen som
Fædre og Brødre havde bragt med hjem fra den
anden Side Jorden, fra Afrika og Kina. De tilbragte
Nætter paa Søen i aaben Baad, og naar de skulkede
var det altid for at fiske. De dygtigste af dem havde
egne Fiskeredskaber og smaa fladbundede Pramme,
som de selv havde tømret sammen og kalfatret med
oppillet Tovværk; de fiskede for egen Regning,
Gedder, Aal og Suder, som de afsatte til Egnens
finere Folk.
Han mente han kendte Aaen ud og ind, men nu
fik han den at se fra en ny Side. Her var Drenge,
som i Marts og April Maaned — i Legetiden —
var oppe Kl. tre om Morgenen og gik og vadede
barfodede i Aamundingen, paa Jagt efter de Gedder
og Aborrer der søgte op i det ferske Vand for at
yngle. Og ingen sagde til Drengene at de skulde,
de gjorde det fordi det morede dem.
Underlige Lyster havde de! Nu stod de „for Sjø“
— i en lang overstadig Række. De løb med Bølge-
suget ud til de større Stene ude i Vandet, der stod
de saa paa Stenene og hoppede naar Vandet kom
igen, som en hel Skare Strandfugle. Kunsten bestod
i at holde sig tørskoet, men de der blev mest vaade
var alligevel de raskeste. Der var jo Grænser for,
hvor længe man kunde holde sig svævende. Naar
Sø fulgte paa Sø Slag i Slag, maatte man ned midt
i det, og saa gik den stundom over Hovedet. Eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
