Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en uberegnelig stor Sø kom og slog til alle de op-
trukne Ben midt i Springet — saa drejede Rækken
lige saa nydeligt og faldt plask i Vandet. Og med
øredøvende Larm gik det op mod Skolestuen for at
jage Studene væk fra Kakkelovnen.
Hen langs Stranden sad der gærne nogle Drenge
med Hammer og et stort Spiger og borede Huller
i Strandstenene. Det var Sønner af Stenhuggerne
inde bag Værket, Pelles Søskendebarn Anton var
imellem dem. Naar Hullerne var dybe nok blev der
stampet Krudt i dem, og hele Skolen overværede
Sprængningen.
Om Morgenen naar man ventede paa Læreren,
stod de store Drenge op ad Skolemuren med Hæn-
derne i Lommen og drøftede Sejlføring og Hjem-
sted for Skibe, som gik over Havet langt ude. Pelle
stod maabende hos — det var altid Havet og hvad
Havets var de talte om, og det meste af det forstod
han ikke. Alle disse Drenge vilde et og det samme
naar de blev konfirmerede — til Søs. Men Pelle
havde faaet nok af Overfarten fra Sverig — han
begreb dem ikke.
Saa omhyggeligt havde han altid lukket Øjnene
og stukket Pegefingrene i Ørerne, for at Hovedet
ikke skulde løbe fuldt af Vand, naar han tog sig en
Dukkert i Aaen. Men disse her de svømmede nede
under Vandet ligesom rigtige Fisk; og han forstod
paa dem, at de kunde dykke ned paa det dybe og
tage Stene op fra Bunden.
„Kan man da se dernede?“ spurgte han forundret.
_Ja naturligvis! Hvordan skulde Fiskene ellers
kunne tage sig i Agt for Garnene? Bare det er
Maaneskin gaar de langt udenom, hele Stimen.
„Og Vandet løber ikke ind i Hovedet, naar I
tager Fingrene af Ørerne?“
„Tager Fingrene af Ørerne?“
_Ja for at tage Stenen med jer op.“
En Haanlatter slog ham i Møde, og de gav sig
til at spørge ham underfundigt ud — han var koste-
lig, en rigtig Bondeknold! De grinagtigste Forestil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
