Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kom Budskabet: Barkskib det og det gaaet under
med Mand og Mus! — det var Vinterstormene, sagde
Drengene og spyttede voksent fra sig. En Uge
holdtes Søskendene hjemme fra Skolen, og naar de
kom igen kiggede Pelle nysgærrigt paa dem — det
maatte være underligt at have en Bror, der laa paa
Havets Bund midt i sin fagre Ungdom. „Saa vil I
vel ikke til Søs?“ spurgte han. — Jo de vilde ogsaa
til Søs!
Saadan kom Fris en Dag efter et ualmindelig langt
Frikvarter og var i daarligt Humør. Han gik og
pudsede sin Næse stærkt og tørrede nu og da sine
Øjne bag Brillerne; Drengene puffede til hinanden.
Han rømmede sig stærkt men kunde ikke skaffe sig
Ørenlyd, slog saa nogle Slag i Pulten med Spansk-
røret.
„Har I hørt det Børn?“ spurgte han da der blev
nogenlunde Ro.
„Nej! Jo — jo! Hvilket!?“ raabte de i Kor. „—At
Solen er faldet ned i Havet og har stukket Ild til
det!“ sagde én.
Lærer Fris tog stille Salmebogen. „Skal vi synge
Lyksalig, lyksalig —?“ sagde han. Saa vidste de at
der var sket noget, og sang alvorligt med.
Men ved det femte Vers stansede Fris, han kunde
ikke mere. „Peter Funk er druknet!“ sagde han
med en Stemme der kvalte den sidste Stavelse. Der
gik en Hvisken af Forfærdelse gennem Klassen, og
de saa paa hinanden med store uforstaaende Øjne.
Peter Funk var Lejets raskeste Dreng, den bedste
Svømmer, den største Gavtyv Skolen havde haft —
og han var druknet.
Fris gik op og ned og kæmpede for at beherske
sig, Børnene faldt i stille hviskende Samtale om Pe-
ter Funk, alle Ansigter var blevet gamle i Alvor.
„Hvor skete det?“ spurgte en stor Dreng.
Fris vaagnede med et Suk — han gik og tænkte
paa denne Dreng, der havde snydt sig fra alting og
saa var blevet Lejets flinkeste Søgut; paa alle de
Prygl han havde givet ham, og paa de hyggelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
