Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
linger havde han om alting, og det fremgik da ogsaa
hurtigt, at han aldrig havde badet i Havet. Han var
Vandskrækker — Blaapung-, Aaen kunde ikke gøre
det af.
Siden hed han Blaapung, og det hjalp ikke han
en Dag tog KlafFen med i Skole og viste dem, hvor-
ledes han kunde klippe trekantede Huller i et Par
Bukser med den lange Snært, ramme en lille Sten
saa den blev borte i Luften, og slaa de mægtige
Knald. Det var altsammen udmærket, men Navnet
klæbede alligevel ved ham; og det sved i hans lille
Person.
I Vinterens Løb kom der unge stærke Knøse
hjem til Lejet i blaat Tøj og hvidt Halsbind. De
havde lagt op kaldte man det, og nogle af dem gik
hele Vinteren og trak Hyre uden at bestille noget.
De kom altid over i Skolen og hilste paa; midt i
Timen kom de, det gjorde ingenting, Fris var Glæ-
den selv. Saa havde de et og andet til ham, en
Cigar der var saa fin at den var lukket inde i Glas,
eller andre mærkelige Ting. Og de talte til Fris
som til en Kammerat, fortalte om hvad de havde
oplevet, saa de lyttende Unger skuttede sig af Fryd,
og røg ganske ugenert deres Kridtpibe i Klassen —
med Aabningen vendende flot nedad uden at To-
bakken faldt ud. De havde foret som Kokkedrenge
og Jungmænd, i Spanskesøen og paa Middelhavet
og mange andre æventyrlige Steder; en af dem
havde redet op ad et ildsprudende Bjærg paa et
Æsel. Og de bragte Tændstikker med hjem, der var
saa store som pommerske Bjælker næsten — og
som skulde stryges af paa Tænderne.
Skoledrengene forgudede dem og talte ikke om
andet; det var en stor Ære at turde vise sig i Sel-
skab med en saadan Knøs. For Pelle var det aldrig
at tænke paa.
Saa skete det ogsaa, at Lejet gik og ventede en
saadan Gut hjem, men han kom ikke. Og en Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
