Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en snæver Markvej med Sæd paa begge Sider, uden
at der blev bidt saa meget som et Straa af. Og det
endnu større Kunsstykke at beherske dem en rigtig
varm blytung Bissedag — gærde dem ind i stivt
Løb, saa de stod midt i Engen og stampede med
løftede Haler af Skræk for Bræmserne. Og hvis han
vilde, skulde han den koldeste Oktoberdag faa alle
Haler til Vejrs og Dyrene til at stampe hjem mod
Stalden i vild Flugt — blot ved at lægge sig i Græs-
set og efterligne Bræmsernes Summen. Men det var
en frygtelig Hemmelighed, som ikke engang Far
Lasse vidste om at sige.
Der var forresten det morsomme ved Bisningen,
at Kalve som var ude første Aar og aldrig havde
gjort Bekendtskab med en Bræms, straks satte Ha-
len til Vejrs og løb naar de hørte dens hidsige
Summen.
Pelle havde sit tjærne Ideal — at ligge paa et
højt Sted og lede hele Flokken, uden andet end Stem-
mens Brug — aldrig behøve at gribe til Pryglene.
Far Lasse slog jo heller aldrig, hvor galt det saa
kunde gaa!
Der var Dage — ja hvor blev de af? inden han
vidste et Ord af det var det Tid at drive hjem.
Andre Dage var lange nok men lige som sang sig
hen, i Klange af Leer, i Kvægs Brølen og Menneske-
raab fra langt borte. Da gik Dagen selv syngende
over Jorden, Pelle maatte stanse hvert Øjeblik og
lytte: hør det spillede! og han løb op i Klitten og
stirrede ud over Havet. Men der var det ikke, og
inde over Landet var der ingen Fest det han vidste
af, og i Luften fløj der ikke Trækfugle paa denne
Aarstid. Og igen: hør det spillede! rigtigt, som en
Musik langt ude i det fjærne — saadan en Musik
hvor man endnu ikke kunde skelne Melodien eller
sige, paa hvad de spillede. Var det maaske Solen
selv?
Da strømmede Lys og Liv igennem ham, syn-
gende som var han en Kilde; og han gik i en drøm-
mende Halvdøs af Toner og Lykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
