Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar Regnen silede ned hængte han sin Frakke
over en Tjørn og laa i Ly derinde, snittede, eller
tegnede med en Blyknap paa Papir — Heste og
liggende Stude. Men helst Skibe, Skibe der gik over
Havet paa deres egen bløde Melodi, langt bort til
fremmede Lande — til Negerland og Kina efter sjældne
Ting. Og naar han var rigtig oplagt ledte han en
brækket Kniv og en Stump Skifer frem fra et hem-
meligt Sted og gav sig til at arbejde. Paa Stenen
var der ridset et Billede og nu var han i Færd med
at skære det ud i Relief — hele Sommeren havde
han arbejdet paa det fra og til. Og nu begyndte det
at træde frem — en Bark var det, der gik for fulde
Sejl hen over riflet Vand. Til Spanien, til Spanien
gik den nok — efter Druer og Appelsiner! Og alle
de andre Herligheder Pelle endnu ikke havde smagt!
Paa Regnvejrsdage var det et helt Arbejde at holde
Rede paa hvad Klokken var, man maatte anspænde
sig til det yderste. Ellers var det let nok, Pelle
havde det mest paa Fornemmelsen. Der var Tegn
hjemme paa Gaarden, som sagde hvad Klokken kunde
være visse Tider paa Dagen, Kreaturerne angav i
deres Vaner andre Klokkeslæt! Ved Nitiden lagde
det første sig til Formiddagens Drøv, og efterhaan-
den faldt de én for én — der var altid et Øjeblik
ved Titiden, hvor de alle laa og tyggede; Kl. elleve
var de sidste paa Benene igen. Paa samme Maade
om Eftermiddagen mellem tre og fem.
Middag var let at bestemme naar Solen skinnede,
Pelle vidste det altid paa sig naar den vendte i sin
Bane. Og der var hundrede andre Ting i Naturen,
som satte ham i Forbindelse med Dagtiderne, Fug-
lenes Vaner f. Eks., og noget ved Grantrærne! Og
meget andet som han ikke kunde sætte Fingeren
paa og sige dér, fordi det blot lige var en Fornem-
melse. Hjemdriften angav Kreaturerne selv. Naar den
nærmede sig, græssede de sig langsomt rundt til de
pegede i Retning af Gaarden med deres Hoveder;
og der kom Ræk i deres Kroppe — de higede!
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
