- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
169

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og Pelle gik hjemme omkring og gjorde Faderens
Gærning. Han spiste med de andre og sov sin Mid-
dagssøvn i Loen lige som de.
En Middag kom Soen ind i Gaarden og var fuld.
Hun stillede sig op i den øvre Gaard hvor det var
hende forment at komme, og stod og raabte paa
Kongstrup. Proprietæren var hjemme men viste sig
ikke; der var dødt bag de høje Vinduer. „Kongstrup,
Kongstrup! kom herud lidt du!a raabte hun og stod
og saa ned i Brostenene, hun kunde ikke løfte
Hovedet. Forvalteren var ikke til Stede, og Karlene
holdt sig i Skjul inde paa Loen — de glædede sig
til lidt Fest i Landskabet. „Du Kongstrup, kom her-
ud lidt, jeg vil snakke med dig!“ sagde Soen tykt.
Saa gik hun op ad Trappen og tog i Døren. Hun
dundrede nogle Gange og stod og talte med Ansigtet
helt op ad Døren; da der ingen kom ravede hun
ned og gik smaasnakkende sin Vej uden at se til
Siderne.
Lidt efter begyndte den lange tudende Graad der-
oppe; og ligesom Folkene skulde i Marken kom
Bonden tumlende ud og gav Ordre til at spænde
for Enspænderen. Han gik nervøst ved Vognen saa-
længe og jog hovedkulds af Sted. Da han svingede
ud om Gavlen blev et Vindu aabnet, og en Stemme
kaldte bedende: Kongstrup, Kongstrup; men han
kørte rask til. Saa gik Vinduet i, og Graaden tog
fat igen.
Om Eftermiddagen Pelle gik og puslede i den
nedre Gaard, kom Karna og sagde at han skulde
komme op til Fruen. Pelle gik nølende derop, han
var ikke tryg ved hende, og alle Mandfolkene var
ude i Marken.
Fruen laa paa Sofaen i sin Mands Arbejdsværelse,
dér opholdt hun sig bestandig Nat og Dag, naar
Manden var ude. Hun havde et vaadt Haandklæde
over Panden og var helt rød i Ansigtet af Graad.
„Kom her hen,a sagde hun med mat Stemme.
„Du er vel ikke bange for mig?rt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free