- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
171

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

171
Jeg skal vist ud og flytte,“ sagde Pelle og vred
ulykkeligt paa sig for at komme løs.
„Nu er du jo bange for mig igen!“ sagde hun og
forsøgte at smile — det var lige som Solglitteret
derude efter Regn.
„Nej — men jeg skal bare ud og flytte.“
„Der er en hel Time til endnu! Men hvorfor
vogter du ikke i Dag — er din Far syg?“
Saa maatte Pelle fortælle det med Tyren.
„Du er jo en god Dreng,“ sagde Fruen og klappede
ham. „Hvis jeg havde en Søn skulde han ligne dig!
Men nu skal du have noget Syltetøj, og saa maa
du løbe til Landhøkeren efter en Flaske Solbærrom,
saa vi kan lave din Far en varm Drik. Naar du
skynder dig, kan du nok naa det inden Flyttetid.“
Lasse fik sin varme Drik endnu inden Drengen
kom tilbage; og hver Dag mens han laa fik han
noget styrkende — omend der ikke var Solbær-
rom i.
Pelle var næsten hver Dag oppe hos Fruen i
denne Tid — Kongstrup var nok rejst et Ærende
til København. Hun var god imod ham og gav ham
søde Sager, og mens han huggede i sig fortalte hun
ustanselig om Kongstrup, eller spurgte ham om hvad
Folkene mente om hende. Pelle maatte ud med det,
og saa blev hun syg og faldt i Graad. Der var ingen
Ende paa hendes Snakken om Proprietæren, men hun
slog sig selv paa Munden, og Pelle maatte opgive
at finde Rede i det. Han havde ogsaa nok at vare-
tage med de gode Sager.
Nede paa Kamret gengav han det hele ordret, og
Lasse laa og lyttede og undredes paa denne Knægt,
der gik ud og ind paa højeste Steder og havde selve
Fruens Fortrolighed. Alligevel led han det ikke
rigtig.
w
_____Hun kunde knap støtte paa Benene, hun
maatte holde sig ved Bordet da hun skulde hente
Tvebakkerne til mig — saa syg var hun. Det var
bare fordi han havde handlet ilde med hende, sagde
hun. Hun hader ham du! og kunde gærne slaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free