Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham ihjæl siger hun. Men alligevel siger hun at
han er den smukkeste Mand paa Jorden, og om jeg
vel har set nogen smukkere i hele Sverig. Og saa
græder hun helt i Vildelse.“
J a saa,“ sagde Lasse tankefuld — „ja saa! Hun ved
nok ikke meget hvad hun siger — eller ogsaa hun
har sit eget for. Men usandt er det ligefuldt at han
slaar hende! hun lyver vist.“
„Og hvorfor skulde hun lyve da?“
„Fordi hun vil ham ilde vel. Men vist er det at
han er en statelig Karl —■og bryder sig om alle
andre end bare hende; det er vel hele Ulykken
det. Jeg lider nu ikke at du er saa meget oppe hos
hende; bare du ikke tager Fortræd af det.“
„Hvordan saa da? — hun er saa god, saa god.“
J a hvad ved en anden Stakkel! Nej hun er ikke
god, i det mindste ikke i Øjnene — hun har nok
set baade den ene og den anden i Ulykke. M
en
der er vel ingenting at gøre ved den Sag; Fattigmand
maa vove alt.“
Lasse tav lidt og stavrede omkring, saa kom han
hen:
„Se nu her du, her er et Stykke Staal jeg har
fundet! det maa du huske at have hos dig altid —
særlig naar du gaar derop! Ja og saa — — saa
faar vi lægge Resten i Gudfaders Haand du! Han
er den eneste, som kanske ser til Smaastaklerne
han.“
Lasse var lidt oppe den Dag. Gudskelov det skred
rask fremad, om to Dage kunde de være inde i de
gamle Folder igen. Og til Vinter fik de se at komme
væk fra alt dette her!
Sidste Dag Pelle var hjemme omkring, var han
ogsaa oppe hos Fruen og sprang sit Ærende for
hende. Og den Dag saa han noget uhyggeligt, som
fik ham til at være glad ved at dette var forbi —
hun tog Tænder, Gane og alting ud af Munden og
lagde det foran sig paa Bordet!
Hun var en Heks!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>