Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XIII
Pelle kom drivende hjem med Ungkvæget. Idet
han drev neden om Gaarden kommanderede han
højt, for at Faderen skulde høre det: „Hov Spasi-
anna din gamle Rinke, hvor skal du hen? — Dan-
nebrog din forbandede Knævædder, vil du vende!“
Men Lasse kom ikke og aabnede for Løkken.
Da han havde faaet Kreaturerne ind i Løkken,
løb han ind i Kostalden. Faderen var hverken dér
eller i Kamret; men Søndagstræskoene og den laadne
Hue var borte. Saa huskede Pelle, at det var Lør-
dag — den Gamle var nok rendt til Landhøkeren
efter Brændevin til Karlene.
Pelle gik ned i Folkestuen for at faa sin Aftens-
mad. Karlene var kommet sent hjem og sad endnu
ved Bordet der flød af spildt Mælk og Kartoffelpil.
De var midt oppe i et Væddemaal — Erik vilde
tage sig paa at æde tyve Spegesild med Kartofler,
efter at han allerede havde holdt op. Det galdt en
Flaske Brændevin, og de andre skulde pille Kar-
toflerne til ham.
Pelle fik sin Lommekniv frem og pillede sig en
Stabel Kartofler. Skindet lod han blive paa Silden,
men han skrabede den omhyggeligt og skar Hoved
og Hale af; saa skar han den i Stykker og aad den
med Benene i, til Kartoflerne og Meldyppet. Imens
kiggede han paa Erik, Kæmpen Erik der var saa
smadrende stærk og turde vove alt mellem Himmel
og Jord. Erik havde Børn i hver en Krog! Erik
kunde stikke Fingeren i et Bøsseløb og holde Bøs-
sen udstrakt i stiv Arm! Erik kunde drikke lige saa
meget som tre andre!
Og nu sad Erik og aad tyve Spegesild efter at
han var mæt. Han tog Silden ved Hovedet, trak
den en Gang gennem Skrævet, og aad den saa som
den var. Og Kartofler aad han til, lige saa rask som
de andre kunde pille dem. Ind imellem svor han,
fordi Forvalteren havde nægtet ham Frihed i Aften;
det skulde blive en evig Løgn, at de holdt Erik
hjemme naar han selv vilde ud!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>