Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ler krydsede dem paa Vej til Fiskerlejerne. De der
boede nærmere ved Byen var allerede paa Hjem-
vejen med svingende Læs. „Ses vi i Staden til en
Skænk?“ raabte en Karl i Forbifarten til Karl Johan
„jeg skal ind efter et Læs til.“
„Nej vi kører Herskabskørsel i Dag!“ svarede
Forkarlen og pegede frem mod Forvalteren.
J a jeg ser’en — han er fint kørende i Dag. Jeg
troede det var Kong Lasarus!“
En Kending af Karl Johan kom imod dem med
et svingende Læs Sild, han var eneste Karl paa en
af de smaa Gaarde. „Du har nok ogsaa været i Sta-
den efter Vintersul,“ sagde Karl Johan og holdt
Hestene an.
J a til Svinene!“ svarede den anden — „os andre
blev der rigtignok lagt til paa Forhøsten. Dette er jo
ikke Folkeføde!“ Han tog en Sild mellem Fingrene
og lod som han brækkede den midt over.
„Nej for saadanne store Herrer vel ikke,“ sva-
rede Karl Johan bidsk. „Du er jo saa højt paa Straa
at du spiser ved samme Bord som Husbond og
Madmoder, har jeg hørt.“
J a det er nu saadan Skik og Brug til vort,“ sva-
rede den anden. „Vi kender ikke til det med Her-
rer og Hunde.“
„Saa er det vel ogsaa sandt at du ligger hos Ko-
nen hveranden Nat?“ sagde Karl Johan giftigt. De
andre lo; den fremmede Karl svarede ikke men
kørte videre. I Karl Johan aad det indvendig — han
kunde ikke lade være at sammenligne.
De havde indhentet Forvalteren, og nu blev He-
stene spiltossede; de vilde bestandig forbi, og benyt-
tede hvert uforvarende Øjeblik til at gaa frem, saa
Karl Johan var lige ved at køre Drætten ind i For-
valterens Baggavl. Til sidst blev han træt af at regere
med dem og gav dem Tømmen, de strøg ud over
Grøftekanten og frem foran Gustavs Spand, dansede
lidt paa Landevejen og faldt saa til Ro. Nu var det
Eriks Heste der var tossede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
