- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
211

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI - XVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det tunge til sig. Hun kom ikke engang tilbage for
at bøje sig ind under, hvad der ikke kunde være
anderledes —, men for at fare fort med fornyet Styrke.
Undvære ham kunde hun ikke og byde ham noget
godt heller ikke; hun var som de Væsner, der kun
kan leve og aande i Ilden og alligevel jamrer sig
derinde. Hun vred sig i Flammerne og holdt dem dog
selv ved Lige — Lyse Marie var hendes Værk, og
nu havde hun bragt den nye Slægtning til Huse.
Saadan kom hun ham i Møde, for saa at ryste Huset
over ham med sin Klage.
En saadan Kærlighed var ikke Vorherres Værk;
Magter holdt til i hende.
XVII
Hu som det bed! Pelle var paa Vej til Skole, han
pressede sig i Luntetrav op mod Stormen. Ved den
store Tjørn stod Rud og ventede; han sluttede op,
og de løb ved hinandens Side som to medtagne Øg,
pustende og med sænkede Hoveder. Trøjekraven
var krænget op om Ørerne, og Hænderne søgte
ned inden for Bukselinningen for at faa Del i Krops-
varmen; Pelles Trøjeærmer stumpede, hans Haand-
led var violette af Kulde.
De sagde ikke stort men bare løb; Stormen snap-
pede dem straks Ordene af Munden og stoppede
den med Hagl, det var ikke til at faa Luft nok til
Løbet eller lukke et Øje op. Hvert Øjeblik maatte
de stanse og sætte Ryg mod Vejret, mens de fyldte
Lungerne og pustede varm Aande op over det føles-
løse Ansigt. Det værste var Overgangen inden man
kom rigtig op mod Vinden og i Trit igen.
De tre Fjerdingvej fik Ende, og Drengene drejede
ind i Fiskerlejet. Hernede ved Stranden var der
næsten Læ, det oprørte Hav brød Vinden. Der var
ikke stort af Søen at se; det der stak frem her og
14*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free