- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
212

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dér af Bygerne, kom som en vandrende Mur og
væltede brølende sammen i hvidgrønt Kog. Vinden
rev Toppen af Bølgerne i arrige Rusk og førte salt
Regn ind over Landet.
Læreren var ikke kofnmet. Oppe ved Pulten stod
Nilen, han var i Færd med at dirke den op for at
faa fat i en Pibe, Fris havde beslaglagt i Timen.
„Her er din Kniv!“ raabte han og smed en Tolle-
kniv over til Pelle der rask stak den til sig. Nogle
Bønderdrenge væltede Kul i Kakkelovnen der i For-
vejen var gloende, henne ved Vinduerne sad en Flok
Tøser og hørte hinanden i Salmevers. Udenfor brød
Havet ustanselig ind og væltede sammen; naar dets
Drønen sank et Øjeblik steg vilde Drengestemmer i
Vejret. Alle Lejets Drenge løb derude i Havstok-
ken, de sprang ud og ind under Brændingen der
saa ud som vilde den knuse dem — og halede Driv-
tømmer i Land.
Pelle var knap tøet op, da Nilen fik ham med
ud; de fleste af Drengene var dyngvaade, men de
lo og dampede af Iver. En af dem havde bjærget
et Navnebrædt fra et Skib — Enfoldigheden stod
der. De slog Kreds om det og drøftede Skibets Art
og Hjemsted i en mundhuggende Tone.
„Saa er Skibet gaaet under,“ sagde Pelle alvorligt.
De andre svarede ikke, det var altfor selvfølgeligt.
J a “ sagde en Dreng nølende „Navnebrædtet kan
da ogsaa være revet løs af Søerne; det har jo bare
været sømmet paa.“ De undersøgte det omhyggeligt
igen — Pelle kunde intet særligt opdage ved det.
Je g tror nu snarere Mandskabet har revet det af
og smidt det i Søen — den ene Nagle er trukket
ud,“ sagde Nilen og nikkede mystisk.
„Hvorfor skulde de vel gøre det?“ spurgte Pelle
vantro.
„Fordi de har slaaet Kaptejnen ihjæl og selv taget
Kommandoen, dit Nød! Saa døber de bare Skuden
om og sejler som Sørøvere.“ De andre Drenge be-
kræftede det med Øjne der lyste af Æventyret —
dens Far havde fortalt det, og dens havde endda

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free