Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selv været med til det. Han vilde jo ikke naturlig-
vis, men saa blev han bare bundet til Masten mens
Mytteriet gik for sig.
En Dag som denne var Pelle den lille paa alle
Omraader. Havets Raseri knugede ham og fik ham
til at føle sig utryg; men de andre var rigtig i deres
Es. De bemægtigede sig Havets hele Uhygge og lod
den gaa overdreven igen i deres Forestillinger, alle
Søens Rædsler hobede de legende sammen paa
Stranden: Skibe gik til Bunds med Mand og Mus
eller strandede paa Klipperne, Strandvaskere laa og
rullede i Havstokken, druknede Mænd i Søstøvler
og Sydvest kom op af Søen ved Midnat og tram-
pede lige ind i Lejets smaa Stuer for at varsko om
deres Henfart. De dvælede ved det med et Alvor
der lyste af indvendig Glæde — som sang de Lov-
sange til Den Vældige. Men Pelle stod uden for alt
dette og følte sig fejg ved deres Fortællinger. Han
holdt sig bag de andre, og ønskede han kunde trække
den store Tyr herned og slippe den løs imellem
dem. Saa skulde de ty til ham for Beskyttelse.
Drengene havde Ordre fra deres Forældre om at
passe vel paa sig selv — den gamle Skipperenke
Marta havde tre Nætter i Træk hørt Søen kræve
Lig med en kort Gøen. De talte om dét ogsaa, og
om hvornaar Fiskerne vel vilde vove sig ud igen,
mens de sprang i Havstokken. „En Flaske, en Fla-
ske!“ raabte pludselig en af dem og for af Sted
langs Stranden, han havde ganske bestemt set en
Flaske dukke ud af Brændingen lidt henne og for-
svinde igen. Hele Flokken stod længe og stirrede
spændt ud i Skumkoget, Nilen og en til havde
smidt Trøjen, for at være parat til at springe ud
naar den viste sig igen.
Flasken kom ikke til Syne mere, men Fantasien
var kommet i Skub, hver Dreng havde sin egen
højtidelige Viden om den Ting. Nu i Jævndøgns-
stormene gik der nok mangen Flaske ud over Skibs-
siden med sidste Hilsen til dem paa Landjorden.
Det var jo strængt besét derfor man lærte at skrive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
