- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
217

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde manøvreret som Svin om Bord—sagde Fiskerne
for Resten var det ingen Russer men en Lappe-
skude. Søerne gik hen over hende, saa det spillede
i hele Kadaveret; Mandskabet var krøbet op i Rig-
gen, der hang de og fægtede med Armene. De raabte
vel noget, men Brændingen tog det.
Pelle hang med Øjne og Øren ved alle Forbere-
delser; han sitrede af Spænding og maatte kæmpe
med sit Lyde, der vilde komme igen hvergang noget
satte Blodet op i ham. Paa Stranden havde de travlt;
de drev Pæle i Sandet til at holde Spillet, og ord-
nede Tov og Trosser for at det hele kunde gaa
glat. Den lange smækre Line, som Raketten skulde
føre ud til Skibet, blev der ofret særlig Omhu paa;
der blev rettet ved den vel de tyve Gange.
Redningsformanden stod og stillede Raketapparatet
ind til Sigte — hans Blik var som en Klo, idet det
gik ud og tilbage igen for at maale Afstanden. „Alt
klar!“ sagde de andre og flyttede sig til Side. „Alt
klar!“ svarede han alvorligt. Der var helt dødt et
Øjeblik, han stillede og stillede tilbage igen.
Hu-y-y-y-uh! den tynde Line stod som en sitrende
Orm i Luften, med sit løbske Hoved borende ude
i Tykningen over Søen; fra Rullen jog dens Krop i
hvinende Rusk og red udad paa dybe Brummetoner,
og langt ude huggede det sig frem i Stormen. Ra-
ketten havde klaret Vejlængden fortræffeligt, den var
et godt Stykke uden for Vraget men for langt til
Luvart. Den havde løbet sig mat, og stod nu og
vuggede i Luften som et uroligt Slangehoved mens
den dalede.
„Den gaar forom,“ sagde en Fisker. De andre tav,
men man kunde se paa dem, at de mente det samme.
„Det kan komme endnu!“ svarede Formanden. Ra-
ketten havde ramt Vandet et godt Stykke til Nord,
men Linen stod endnu i en Bue i Luften, Presset
holdt den oppe. Den faldt i lange Stød Sønder over,
slog et Par Læg paa sig for Stormen, og lagde sig
mat over Skibets Forstævn. „Der var den, den traf
godt nok!“ raabte Drengene og sprang i Sandet, Fi-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free