- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
218

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skerne trampede rundt af Glæde, slog med Hovedet
efter Formanden og nikkede anerkendende til hin-
anden. Derude kravlede en Mand rundt i Riggen til
han fik fat i Linen, saa krøb han ned i Vanterne til
de andre igen. Det maatte være smaat bevendt med
Kræfterne, for de rørte ikke ellers paa sig.
Herinde var der Travlhed. Spillet blev befæstet
yderligere i Grunden og Redningsstolen gjort klar;
den tynde Line blev knyttet sammen med et tre-
kvart Tommers Tov, som igen skulde trække den
svære Trosse ombord — det galdt om at Grejerne
holdt. Ved Trossen hang der en Pullje saa stor som
et Hoved til Træktovene at løbe i; man vidste !jo
ikke, hvad de havde af Remedier ombord i saadan
en Smadrekasse. For en Sikkerheds Skyld blev der
ved Linen bundet en Tavle som paa Engelsk sagde,
at de skulde hale til sig til Trosse den og den Ka-
liber kom ombord; det var overflødigt for alminde-
lige Mennesker, men man vidste aldrig hvor dumme
saadanne Finlapper kunde være.
„Nu maatte de gærne hale til sig derude, saa vi
kunde faa en Ende paa det,“ sagde Formanden og
bankede Hænderne.
„De er kanske for medtagne — de har vel døjet
ondt!“ sagde en ung Fisker.
„Et trekvart Tommers Tov maatte de vel kunne
hale til sig. Stik en Hjælpeline til Tovet, saa vi kan
give dem en Haand med at faa Trossen ombord —
naar saavidt kommer.“
Det blev gjort. Men ude paa Vraget hang de saa
meningsløst dumt i Riggen uden at røre paa sig —
hvad i Alverdens Navn gik der dog af dem? Linen
laa bestandig død over Sandet uden at glide. Ved
Bund hang den ikke, det spillede i den da den blev
strammet op i Søen; den maatte være fastgjort ved
Riggen.
„De har gjort den fast, de Høveder,“ sagde For-
manden. „De venter vel at vi skal hale Skuden paa
Land for dem — ved den Garnende!“ — han lo
fortvivlet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free