Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De stod og saa efter ham. ,Jeg faar vel gaa med
og tage den ene Aare,“ sagde saa en ung Søgut
langsomt — „selv kan han jo ingenting udrette.“ Det
var Nilens Broder.
„Det vilde lyde underligt af mig at holde dig til-
bage Søn,“ sagde Mormonen — „men kan I udrette
mere to end en?“
„Niels og jeg har siddet paa Skolebænk sammen
og bestandig været Kammerater,“ svarede den unge og
saa en Stund paa Faderen. Saa gik han, lidt henne
gav han sig til at løbe for at indhente Niels.
Fiskerne saa tavse efter dem. „Ungdom og Gal-
skab!“ sagde saa én. „En Guds Lykke er det, at de
aldrig faar Baaden ud af Havnen.“
„Kender jeg Karl ret, skal de nok faa Baaden
ud!“ sagde Mormonen dystert.
Der gik en drøj Stund. Saa dukkede en Baad
frem paa den søndre Side Havnen, hvor der var
lidt Læ — de maatte have slæbt den ind over Land
ved Kvindfolkenes Hjælp. Havnen skød sig et Stykke
ud, og Baaden kom fri af den værste Brænding,
inden Beskyttelsen slap op. De arbejdede sig udad,
det var lige alt det de kunde holde Baaden op mod
Vejret, og stort af Stedet kom de ikke. Hvert Øje-
blik viste Baaden alt det indvendige frem, som skulde
den gaa rundt for et godt Ord. Men det var godt
for saa meget, at det Vand de tog ind løb uden-
bords igen.
Det var tydeligt, de vilde arbejde sig saa langt ud,
at de kunde benytte den høje Sø og lænse ned paa
Vraget — et desperat Paafund. Men det hele var
jo halsstarrigt Galmandsværk, man skulde ikke tro
det var Folk, som var barnefødt ved Vandet. Efter
en halv Times Roning kunde de nok ikke mere,
de var kun kommet et Par gode Kabellængder ud
fra Havnen. De laa stille, den ene havde ved Aarerne
og holdt Baaden op i Søen, mens den anden baksede
med noget — en Stump Sejl saa stor som en Sæk.
Saadan ja! Naar de nu tog Aarerne ind og gav
sig Vejret i Vold — med Vind og Sø agten for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
