Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„De ved vel saa ikke bedre, de Stakler!“ sagde
Mormonen.
Der var ingen der talte eller rørte sig. De stod
lammede af det ufattelige; deres Øjne vandrede i
forfærdelig Spænding fra Vraget ned paa den ube-
vægelige Line og tilbage igen. Den tunge Rædsel,
som følger hvor Mennesker har opbudt deres yderste
og slaas tilbage af Dumheden selv, krøb ind over
dem. Det eneste de Skibbrudne foretog sig var at
fægte med Armene. De mente vel, man kunde staa
herinde og gøre Mirakler — paa Trods af dem.
„Om en Time er det forbi med dem,“ sagde For-
manden tungt — „det er drøjt at staa stille og se
paa.“
En ung Fisker traadte frem. Pelle kendte ham
godt, han havde truffet ham nogle Gange inde ved
Dyssen hvor Barnesjælen brændte i Sommernætterne.
„Hvis en af jer gaar med, vil jeg forsøge at drive
ned paa dem!“ sagde Niels Køller stille.
„Det er den visse Død Niels!“ sagde Formanden
og lagde Haanden paa hans Skulder „— det er du
vel klar over? Jeg er ikke bange af mig, men kaste
mig hen gør jeg ikke. Nu ved du min Mening.“
De andre saa ikke anderledes paa det. Det var
simpelthen umuligt at faa en Baad ud af Havnen i
det Vejr — den vilde straks blive maset mod Mo-
lerne—endsige arbejde sig ned til Vraget med Storm
og Sø paa tværs! At Havet tilmed havde rettet sine
Krav paa Lejet fik saa være — sin Tilskikkelse vilde
ingen luske udenom! Men dette var vitterligt Vanvid-
Med Niels Køller selv fik det vel ogsaa være; han
stod i det paa en egen Maade: Med et Barnemord
halv om halv paa Samvittigheden og Kæresten i
Slaveriet! Han havde sit eget Opgør med Vorherre
— ham havde ingen Lov til at raade fra!
„Der vil saa ingen af jer?“ sagde Niels og stir-
rede ned i Jorden „— ja saa faar jeg jo forsøge det
alene.“ Han gik tungt indefter. Hvordan han vilde
fare frem begreb ingen, han selv nok heller ikke
Magten var tydeligt nok over ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
