Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som laa ham til Byrde. Og nu er jeg sønneløs Fris
— jeg er barnløs nu! Og ingenting er jeg til mere!“
„Du skal nok faa Udkommet Ole,“ sagde Fris.
„Uden at komme paa Sognet? Jeg vil saa nødig
paa Sognet.“
„Ja uden at komme paa Sognet Ole.“
„Naar han saa maatte faa Fred nu; han havde
saa lidt Fred her paa Jorden nu paa det sidste. Der
gaar en Vise om hans Ulykke Fris; hvergang han
hørte den, var han som et nyfødt Lam i Kulden.
Børnene synger den ogsaa.“ Ole saa bedende rundt
paa dem. — „Det var jo kun i Ungdoms Letsindig-
hed, og nu har han taget sin Straf.“
„Din Søn har ingen Straf faaet — og heller ingen
fortjent Ole!“ sagde Fris og lagde Armen om hans
Skulder. „Men en stor Gave har han givet, som han
ligger dér og maa tie til alting. Fem Menneskeliv
gav han og sit eget til! for det ene han i Tankeløs-
hed havde forbrudt. Det var en gavmild Søn du
havde Ole.“ Fris saa ham lyst ind i Ansigtet.
„Ja“ sagde Ole tindrende „han reddede jo fem
Mennesker — det gjorde han jo — ja han gjorde!“
Ole havde slet ikke tænkt paa det før — det var
vel aldrig faldet ham ind. Men nu havde en anden
givet det Form, og han blev ved at klynge sig til
det. „Fem Menneskeliv reddede han dog, om end
det kun var Finlapper. Saa vil Vorherre vel kanske
kendes ved ham.“
Fris nikkede saa det graa Haar faldt ham ned
over Øjnene. „Glem ham aldrig Børn!“ sagde han
„og gaa nu stille hjem.“ Børnene tog stille deres
Sager og gik; de vilde i dette Øjeblik have gjort alt
hvad Fris befalede dem — han havde den fuldkomne
Magt over dem.
Ole stod der og stirrede fraværende, saa tog han
Fris ved Ærmet og drog ham hen til Liget. „Han
har roet godt!“ sagde han — „Blodet er traadtud af
Fingerenderne, se selv!“ og han løftede Sønnens
Hænder mod Lyset. „Der er ogsaa Haandled Fris.
mig gamle Mand kunde han tage og gaa med som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
