Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saa drog man hjem til Lejet med de Skibbrudne-
Skuden saa ud til at modstaa Vandet en Stund endnu!
Da Skolebørnene skulde gaa hjem, kom Ole sling-
rende med sin Søns Lig paa Nakken. Han løb med
løse Knær, strøg lavt hen overjorden og smaajamrede
under sin Byrde. Fris stansede ham og hjalp med
at lægge Liget ind i Skolestuen, det havde et stort
Hul i Panden. Da Pelle saa Liget med det gabende ud-
vaskede Saar, begyndte han at smaahoppe; han
stødte kort i Luften og lod sig dratte som en død
Fugl. Pigerne trak sig skrigende tilbage fra ham;
Fris bøjede sig ned over ham og saa smærteligt
paa ham.
„Det er ikke af Skarnagtighed,“ sagde de andre
Drenge, „det er hans Lyde — han bliver saadan
sommetider. Det fik han engang han saa en Mand
blive slaaet fordærvet.“ De trak af med ham ud til
Pumpen for at kalde ham til sig selv igen.
Fris og Ole gik og puslede med Liget, lagde det
noget under Hovedet, og vaskede Grus bort som
havde skuret sig ind i Ansigtshuden, „Han var min
bedste Dreng,“ sagde Fris og strøg med skælvende
Haand hen over Ligets Hoved. „Se kun rigtigt paa
ham Børn og glem ham aldrig igen — han var min
bedste Dreng.“
Saa stod han tavs og stirrede ud, med uklare
Briller og Hænderne slapt hængende. Ole stod og
smaajamrede; han var bleven ynkelig gammel med
et, helt sammenfalden. Jeg skulde vel saa have ham
hjem?“ sagde han klynkende og tog under Sønnens
Skuldre, men Kræfterne var borte.
„Lad ham kun ligge!“ sagde Fris. Han har haft
en stræng Dag, og nu hviler han sig.“
J a han har haft en stræng Dag,“ sagde Ole og
førte Sønnens Haand til sin Mund for at aande paa
den. „Og se dér hvor han har brugt Aaren — Blodet
er sprængt ud gennem Fingerenderne!“ — Ole lo
gennem Graaden. „Han var en god Dreng, han var
Maden for mig — og Lys og Varme med. Aldrig
gik der et ondt Ord ud af hans Mund, mod mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
