Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fruen havde alligevel det rette Sind for Folkene
naar hun selv vilde; hun gik som en god Madmoder
og saa efter, at alt var pakket godt hen og der
ingenting manglede. Det var ikke som med Kong-
strup, der altid skulde have en Forvalter mellem
sig og de andre. Hun skæmtede saamænd og gjorde
sit bedste, det var tydeligt at hun undte Folkene en
glad Dag — hvad der saa ellers kunde være at
sige hende paa. At Ansigtet var lidt trist kunde én
ikke undres paa, da dog Proprietæren til Morgen
var kørt ud med den unge Slægtning.
Saa endelig var Pigerne færdige, og man steg til
Vogns — i højt Humør. Karlene satte sig af Van-
vare paa Skødet af Pigerne og for forskrækket i
Vejret. „Av, av! jeg kom nok for nær til en Kakkel-
ovn !a sagde den Gavtyv Mons og gned sig bagpaa.
Selve Fruen maatte le.
„Skal Erik ikke med?“ spurgte hans gamle Kærest
Bengta, som blev ved at have en Slat til overs for
ham.
Forvalteren fløjtede skarpt et Par Gange, saa kom
Erik langsomt luskende inde fra Loen, hvor han
havde staaet og holdt Øje med sin Herre.
„Vil du ikke med i Skoven i Dag Erikmand?“
spurgte Forvalteren gemytligt. Erik stod og vred
paa sin store Krop, han mumlede noget som ingen
kunde faa Meningen af, og stødte uvilligt med den
ene Skulder.
„Det er bedst du kommer med!“ sagde Forvalteren,
og lod som han vilde tage ham og sætte ham op i
Vognen. „Jeg faar saa se hvordan jeg overvinder
Savnet.“ De paa Vognen lo. Men Erik tøflede af
ned gennem Gaarden med sit Hundeblik rettet
ufravendt bagud paa Forvalterens Fødder. Han stil-
lede sig bag Staldhjørnet og stod og kiggede spej-
dende frem; Huen holdt han paa Ryggen, som
Drenge gør naar de leger Røver.
Han er snedig han!“ sagde Mons. Saa styrede
Karl Johan forsigtigt ud af Porten, og de satte i
Vej med et Knald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
