Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Langs alle Veje arbejdede Køretøjer sig frem mod
Øens Top, overlæssede med glade Mennesker der
sad paa Skødet af hinanden og hang helt ud over
Fadingen. Støvet steg fra Køretøjerne og stod hvidt
i Luften, det angav i milelange Striber hvordan
Vejene laa som Eger i et Hjul og pegede mod
Midten af Landet. Luften summede af glade Men-
neskestemmer og Harmonikaer; nu savnede man
Gustavs Spilleværk. Ja og Bodils vakre Aasyn, der
kunde skinne saa velsignet mildt en saadan Dag.
Pelle havde Aars Appetit paa den store Verden
og slugte alt med Øjnene. „Se dér du Far! Se nu
bare dér!“ — intet undgik ham. De andre saa sig
glade paa ham, saa rød og køn han var. Han havde
en nyvasket blaa Busserunne under Vesten, den saas
i Halsen og ved Haandleddene og gjorde det af for
Kravetøj. Men Lyse Marie bøjede sig bagover fra
Kuskesædet hvor hun sad ene med Karl Johan, og
bandt ham et rigtig hvidt Klæde om Halsen; og
Karna, der vilde vise sig moderlig, gik hans Ansigt
efter med Snippen af sit Lommeklæde, som hun
vædede paa Tungen. Hun var ude om sig; men det
var forresten troligt nok, at Drengen allerede havde
griset sig til igen efter den grundige Morgenvask.
Bivejene hældte stadig deres Indhold ud paa
Landevejen, og det blev til en hel Flod af Vogne.
Saa langt man kunde se frem og bagud var der
Køretøjer; én skulde føje tro der fandtes saa meget
Køreværk i hele Verden. Karl Johan var en god
Kusk at have, bestandig pegede han med Pisken og
fortalte; hvert et Hus vidste han Rede paa. Gaardene
og Agerlandet var det forbi med; men inde i Lyngen
hvor selvsaaet Birk og Asp stod og flimrede uroligt
i Sommerdagen, laa der øde Nybyggerhuse med
nøgne klinede Vægge og uden saa meget som en
Bulmeurt i Vinduet eller en Stump Gardin. Markerne
omkring dem var saa stenede som en nyskærvet
Vej, og Sæden skreg gudsjammerligt til Himlen; den
var kun 2-3 Tommer høj i Straaet og allerede i
Aks. Folkene herinde var allesammen svensk Tyende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
