Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mængden, ned ad Højens Sider og ind i Skoven
hinsides Vejene — overalt var der tæt med Køre-
tøjer. Og nede ved Trekanten hvor de to store
Landeveje mødtes, svingede bestandig nye Læs ind.
„Her er langt over tusend Par Heste i Skoven i
Dag,“ sagde Karl Johan. Ja langt over! — her var
en Million om det forslog, tænkte Pelle. Han var
fast besluttet paa at faa saa meget som muligt ud
af alting i Dag.
Dér holdt Brogaardsvognen, og dér kom Folkene
fra Hammersholm helt ude paa det yderste af Nord-
landet. Her var Folk fra Strandgaardene ved Due-
odde, og Rønnebo og Neksøbo i Mængde — hele
Øen var her. Men det var ikke Tiden nu at falde i
med Kendinger. „Vi ses i Eftermiddag!“ raabtes der
paa Kryds og tværs.
Karl Johan førte an paa Turen — det hørte med
til en Forkarls Pligter at vide Vej i Almindingen.
Lyse Marie holdt sig trofast ved hans Side, enhver
kunde se hvor stolt hun var af ham. Mons gik med
Raske Sara i Haanden, de gik og slængede og lig-
nede et Par glade Børn. Bengta og Anders havde
lidt svært ved at forliges, de trættedes hvert Øjeblik
men mente forresten ikke større med det. Og Karna
gik og gjorde sig til.
Ned i en Mose kom man, og op igen ad stejle
Sider hvor de vældige Trær stod med Tæerne i
Nakken paa hverandre. Pelle sprang som et Kid til
alle Sider. Inde under Granerne var der Myretuer
saa store som Høstakke, Myrerne havde brede tram-
pede Veje, der løb som Fodstier bort mellem Trær-
ne og ingen Ende vilde tage; det var Hærskarers
Mangfoldighed der vandrede frem og tilbage paa de
Veje. Under nogle smaa Graner var et Pindsvin i
Færd med at angribe en Hvepserede; det løb Snu-
den ind i Reden, trak sig hastigt tilbage og nyste.
Det saa fortærende grinagtigt ud, men Pelle maatte
videre — efter de andre. Og snart var han langt
forud for dem, og laa paa Maven i en Grøft hvor
han havde lugtet Skovjordbær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
