Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overtvært og trak Pengepungen frem. „Skidt jeg
giver 01!“ sagde han kækt — „Bajerskøl at I for-
staar det. Hvem vil hente?“
Mons sprang hurtig af Vognen: „Hvor mange?“
„Fire“ Karl Johan lod Blikket løbe tællende
ud over Vognen. „Nej tag kun fem du, det giver en
Spids til hver!“ sagde han flot. „Men se nøje til, at
det er rigtigt Bajerskøl de giver dig.“
En Spids — saa det hed en Spids? Der var nu
ingen Ende paa alt det, den Karl Johan havde Rede
paa. Og Ordet Bajerskøl udtalte han lige saa let
som andre vendte Skraaen i Munden. Men han var
jo betroet Mand paa Gaarden nu, og kørte ofte
Ærende til Staden!
Det gav Humør og Spænding — de fleste af dem
havde aldrig smagt Bajerskøl før. Lasse og Pelle
vedgik aabent deres Uerfarenhed; men Anders lod
som han havde drukket sig fuld i det mere end én
Gang, skønt enhver vidste det var Løgn.
Mons kom varligt balancerende med Øllet i Fav-
nen — det var dyrebare Sager. Drikken blev skæn-
ket op i de store Snapseglas som var til Punsen —
i Staden drak man jo Øllet af vældige Krus, men
Karl Johan fandt at det var noget svinsk Fylderi.
Pigerne vægrede sig ved at drikke og var henrykte
alligevel. „Saadan er de altid naar én byder dem
det bedste,“ sagde Mons. De blev røde i Hovedet
af Begivenheden, og troede de var fulde. Lasse skyl-
lede sit 01 ned med en Snaps Brændevin — det
smagte ham rent ud sagt ikke. Jeg er bleven for
gammel,“ sagde han undskyldende.
Maden blev pakket ned, og de begav sig ud i
sluttet Trop for at se paa Udsigten. Man maatte
arbejde sig gennem en hel Vognborg for at naa op
til Paviljonen. Overalt vrinskede Heste og slog bag
op saa Barken røg af Trærne, Karle væltede sig
ind paa dem og flaaede dem i Mulen til de blev
skikkelige igen; Kvinderne skreg og løb hid og did
som forskrækkede Høns, med løftede Skørter.
Oppe fra Højen tog de et Skøn over Menneske-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
