Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunde synes han havde det hele for sig, saa ryk-
kede Livet deroppe pludselig uden for den daglige
Erkendelse igen, og slog sig omkring hans og Dren-
gens Verden som en Taagesfære hvor lunefulde
Magter krigede — lige over éns Hoved.
Nu var Jomfru Køller paa Gaarden paa andet
Aar trods alle ilde Spaadomme; det havde tvært
imod udviklet sig derhen, at enhver maatte tage sin
Tanke i sig igen. Hun holdt bestandig mere af at
age med Kongstrup til Staden, end af at blive hjemme
og være Fruen til Opmuntring i hendes Forladthed
— saadan er nu engang Ungdommen. Ellers bar hun
sig anstændigt nok, og det var vitterligt, at Proprie-
tæren igen var faldet tilbage i sit gamle Hotelkære-
steri derinde. Fruen selv nærede da heller ingen
Mistro mod sin unge Slægtning — om hun nogen-
sinde havde gjort det. Hun havde kastet al sin God-
hed paa den Unge som kunde det været hendes
Datter; og ret ofte var det hende selv, der fik Jom-
fru Køller med paa Vognen for at passe paa ham.
Ellers gik Dagene som sædvanlig, Fruen laa jævnt
under for sin Smaadrik og sin Kummer. Naar det
onde havde sin Tur, græd hun over sit forspildte
Liv; og var han hjemme paa det samme, fulgte hun
ham med sin Anklage fra Stue til Stue, indtil han
spændte for og tog Flugten — midt om Natten.
Væggene var saa inddrukne af hendes Stemme, at
den aad sig tværs igennem alt som en sørgelig Dur.
De der traf til at være oppe om Natten for at vaage
ved Kreaturer eller lignende, kunde høre hendes
tunge Tale hakke endeløst deroppe, selv om hun
var alene.
Men saa begyndte Jomfru Køller at lave paa at
rejse; hun hittede ret hovedkulds paa, at hun vilde
til Hovedstaden og lære noget saa hun kunde sørge
for sig selv. Det kom besynderligt, da hun dog
havde al Udsigt til at arve Proprietærens engang.
Fruen blev helt elendig ved at skulle miste hende,
hun glemte rent sine andre Bekymringer og gik og
%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
