Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
snakkede for hende bestandig. Selv efter at det hele
var slaaet fast, da de stod i Rullestuen sammen med
Pigerne og gjorde Jomfru Køllers Tøj i Orden til
Rejsen, blev hun ved med sit — til ingen verdens
Nytte. Hun havde det jo med ikke at kunne slippe
Taget igen hvor hun først fik faf — som alle Sten-
gaarderne!
Der var noget besynderligt ved Jomfru Køllers
Paastaalighed; hun havde ikke engang klart for sig
hvad hun vilde tage sig til derovre. „Hun skal vel
saa over og lære at koge?“ sagde en og anden med
et forblommet Smil. Husmandskonerne gjorde sig
Ærende op paa Gaarden med Mælkespanden for at
forhøre sig hos Pigerne om Jomfru Køllers Vask:
Der var Tegn her og Tegn dér!
Fruen selv havde ingen Mistanke. Hun som ellers
altid laa under for Mistanken baade i Tide og Utide,
var slaaet med Blindhed her. Det kom vel af, at
hun stolede saa fuldt ud paa sin Slægtning — og
saå saa meget i hende! Hun sansede ikke at sukke
engang, saa optaget var hun af at faa alt i god
Orden. Det kunde ogsaa nok gøres Behov; Jomfru
Køller havde nok haft Hovedet fuldt af helt andre
Ting, slig en Forfatning hendes Sager var i.
Jeg er nu glad for, at Kongstrup rejser over
med hende,a sagde Fruen til Lyse Marie, en Aften
de sad omkring den store Stoppekurv og bødede
den Unges Hoser efter Vasken. „København skal
være en slem By for uforfaren Ungdom at komme
ind til. Men Sine begaar sig nok, hun har Køller-
slægtens gode Bund i sig.a Hun sagde det helt
barne-enfoldigt; der kunde trampes ud og ind i
hendes Hjærte med store Træsko paa, saa mistroen
hun ogsaa var. — „Til Julen kommer vi kanske
over og ser til dig Sine,a føjede hun til i sin Hjær-
tens Godhed. f . .
lomfru Køller aabnede Munden og snappede Vejret
i Angst men svarede ikke. Hun holdt sig bøjet over
sit Arbejde, og saa ikke paa nogen den hele Aften.
Hun saa aldrig frit paa nogen mere. „Hun skammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
