Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maatte give hende Medhold! Denne Ro var saa
unaturlig, saa urimelig, at den gjorde tung og for-
stemt i Sindet. Det var jo, som led andre paa hendes
Vegne og hun selv ikke havde noget Hjærte!
Men saa gik der Hul paa det, Graaden begyndte
at sive ud over Gaarden, stille og jævnt som et rin-
dende Hjærteblod. Hele Aftenen randt den udover,
saa fortvivlet havde Graaden aldrig lydt over Sten-
gaarden — den gik alle til Marv og Ben. Hun havde
taget det fattige Barn til sig som sit eget, og det
fattige Barn sveg hende — enhver følte paa sig selv
hvor ondt hun maatte have det.
Om Natten steg Graaden til Skrig saa desperate,
at selv Pelle vaagnede ved det — vaad af Sved.
„Det lyder som af en i den yderste Nød!“ sagde Lasse
og trak hastigt Bukserne paa, hans Hænder rystede
og vilde ikke makke ret. „Hun har da vel aldrig
lagt formastelig Haand paa sig selv?“ Han tændte
Lygten og gik ud i Stalden, Pelle fulgte nøgen efter.
Saa med et tav Skrigene, saa brat som var Lyden
hugget over med Økse; Stilheden der faldt paa
sagde saa dødt, at det var for stedse. Gaarden sank
i Nattemulmet som en udslukt Verden. „Nu døde
vor Madmoder,“ sagde Lasse frysende og bevægede
Fingrene hen over sine Læber, „maatte Gud tage
lidt mildt imod hende.“ De krøb angst i Seng.
Men da de kom op om Morgenen, saa Gaarden
ud som paa enhver anden Dag; Pigerne klaprede
og larmede ovre i Bryggerset som sædvanlig. Lidt
efter hørtes Fruens Stemme deroppe, hun sagde
Besked om Arbejdet. Jeg begriber det ikke,“ sagde
Lasse hovedrystende „— saa brat kan ellers kun
Døden stanse noget. Hun maa have en forbasket
Magt over sig selv.“
Nu saas det ret, hvilket dygtigt Kvindfolk hun
var. Hun havde ikke sat noget til i den lange Ørkes-
løshed, der kom Gang i Pigerne, og Kosten blev
bedre. Og en Dag mødte hun op i Kostalden for at
efterse om de malkede rent. Ret og Skel øvede hun
ogsaa. En Dag kom de fra Stenværket og klagede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
