Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og saa ikke Soen før det var for sent. Saa gjorde
hun hurtigt omkring. Johanne Pihi stod og grinede.
„Kom her hen Jomfru og lad mig hilse paa dig!“
raabte hun. „Er du storagtig du? — den ene kan
vel være lige saa ren som den anden! Det er kanske
fordi du kan fare bort i en Karet og faa din over
Havet? mens jeg fik min i en Roerække. Er det
ogsaa noget at være kar over — vi har vel staaet
for den samme Korthorns?–––-Du, gaa op og sig
til Stolthenriken, at hans Ældste svelter! Jeg tør ikke
selv for de onde Øjne!“
Jomfru Køller var forlængst nede i Kælderen igen;
men Johanne Pihi blev ved at staa der og køre løs
med det samme og det samme, til Forvalteren kom
farende ud imod hende. Saa trak hun sig kæftende
ud af Gaarden.
Karlene var blevet vækkede i Utide ved hendes
Skrigen op, de stod søvndrukne og spejdede bag
Lodørene. Lasse holdt spændt Udkig fra Stalden og
Pigerne havde samlet sig i Bryggerset — hvad vilde
der nu ske. De ventede alle et eller andet forfærde-
ligt Udbrud.
Men der skete ingenting. Her hvor Fruen havde
haft Ret til at ryste Himmel og Jord, — saa troløst
havde de faret frem imod hende — her tav hun.
Gaarden laa saa rolig som paa de Dage, hvor det
var kommet til en Slags Forklaring mellem dem og
Kongstrup holdt sig i Skindet. Fruen gik forbi Vin-
duerne deroppe og var at se til som enhver anden
— der skete ingenting!
Ord maatte der dog være faldet, for den Unge
saa dygtig forgrædt ud da de steg til Vogns, og
Kongstrup havde sit fortumlede Væsen. Saa rullede
Karl Johan af med de to; Fruen lod sig ikke se.
Hun skammede sig vel dér hvor det tilkom de
andre.
Der var intet sket som kunde løse Spændingen
ud, og den laa som et Tryk over dem alle. Hun
maatte have besindet sig paa sin ulykkelige Lod og
opgivet at staa paa sin Ret, netop nu da enhver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
