- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
257

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— men hvad? I Bryggers og Folkestue var der
mørkt og stængt.
Hen paa Morgenen da Doktoren var kommet og
havde taget Sagerne i sin Haand, faldt der noget
mere Ro over det hele, og Pigerne saa Lejlighed
til at smutte ud i Gaarden. Straks vilde de ikke
sige, hvad der var paa Færde; de stod og saa und-
vigende til hinanden og lo saa besynderlig fæisk.
De fik det da efterhaanden frem ved at fortælle
saa den ene saa den anden i smaa Stød: Kong-
strup havde i et Anfald af Vildelse øvet Vold mod
sig selv — han havde nok været drukken. Deres
Ansigter fortrak sig hæsligt i en Blanding af Rædsel
og Fnisen; og da Karl Johan alvorligt spurgte Lyse
Marie: I lyver da vel ikke? brast hun i Graad. Der
stod hun og lo og græd mellem hinanden, det hjalp
ikke, alt det Karl Johan skammede hende ud.
Men sandt var det, skønt det lød som den for-
rykteste Sansage, at en Mand kunde gøre noget
saadant ved sig selv. Det var en Sandhed der tog
baade Mund og Mæle!
Det varede noget inden man kom sig saa vidt, at
man kunde anvende sin Tanke paa det; men saa
var der ogsaa et og andet der faldt lidt urimeligt. I
Beruselse kunde det ikke være sket, for Stengaards-
bonden drak aldrig hjemme; han drak overhovedet
ikke at nogen vidste, men tog sig blot et Glas i et
godt Lag. Snarere var det Anger og Ruelse; med
det Liv han havde ført lod det sig dog høre —
skønt det faldt underligt ud, at eii Mand af hans
Beskaffenhed skulde bære sig saa desperat ad.
Men det var ikke tilfredsstillende! Og ganske læm-
peligt, uden at nogen kunde pege paa noget Spring,
vendte alle Tanker sig mod hende. Hun havde æn-
dret sig paa det sidste, det Køllerske Blod var brudt
frem i hende! Og i den Slægt havde de aldrig ladet
sig træde ned uhævnet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free