- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
258

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

XX
Ude i Læ bag Stuehusgavlen sad Kongstrup vel
indpakket og stirrede frem for sig med intet sigende
Øjne; den tynde Vintersol stod lige ind paa og
narrede Foraarstegn frem, Spurvene muntrede sig i
Solskinnet omkring ham. Hans Hustru gik fra og
til og puslede om ham, svøbte bedre om hans Fødder,
og kom med et Sjal han skulde have over Skuldrene.
Hun rørte varmt ved ham med Bryst og Arme,
idet hun bagfra bredte Sjalet over ham; og han
rejste langsomt Hovedet og lod sin Haand glide ned
over hendes. Der blev hun saa staaende en Stund
med Brystet lænet til hans Skulder og saa ned paa
ham som en Moder, med Øjne der hvilede i lykke-
lig Besidden.
Pelle kom daskende ned over Gaarden, slikkende
sig om Munden. Han havde benyttet Madmoderens
Optagethed til at liste ned i Mejeriet og faa sig en
Drik skørnet Fløde hos Pigerne — og drille dem
lidt. Han struttede af Sundhed og slentrede saa lyk-
kelig skødesløst af Sted som ejede han Alverden.
Rent umanerligt saa han voksede og sled — det
var ikke til at holde Klæder paa Raden af ham!
Han stak sine Lemmer langt ud af hver Stump Tøj
han fik paa, og sled af sig lige saa fort Lasse bare
kunde skaffe. Bestandig maatte der anskaffes nyt til
ham, og før man fik vendt Øjnene i Hovedet havde
han jaget Arme og Ben langt ud af det ogsaa. Stærk
var han som en Eg, hvor det galdt en Løft eller
andet der ikke fordrede Udholdenhed, maatte Lasse
lade sig sætte til Vægs.
Selvstændighed havde han ogsaa lagt sig til, Fyren;
det blev med hver Dag vanskeligere at gøre sin
Faderret gældende. Det vilde nu komme, saa snart
Lasse blev Mand i sit eget Hus og kunde slaa
Næven i eget Bord — men naar skete det? Som
Sagerne nu stillede sig, saa det nærmest ud, som
Øvrigheden ikke vilde have at han og Madam Olsen
kom skikkeligt sammen. Baadsmand Olsen havde jo

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free